15.06.2016, 15:32 | Af: Karsten Vestergaard | Foto: FC Midtjylland

Akademiet runder sæsonen af med Tjekkiet-tur

FCM med i international U16-turnering i Prag i weekenden

En stærk afslutning af de yngste talenter kastede både bronzemedaljer og en pokaltitel af sig. Sæsonen er dog ikke helt slut endnu, for i den kommende weekend stiller FCM op til den internationale U16 turnering All Stars Cup i Prag.

Som altid går ulvene på banen for at vinde, men der er også et andet mål med turneringen. Mads Buttgereit forklarer:

- I løbet af foråret har vi allerede deltaget i HelpPhone Cup i Düsseldorf og Scandic Elite Tournament i Vejle, og vores tur til Prag tjener det samme formål: at forme næste sæsons U17-hold, siger akademitræneren og uddyber:

- Spillerne skal kende den gruppe, de bliver en del af efter sommerpausen, de skal vide, hvad vi forventer af dem. Derudover skal de lære at kende deres holdkammeraters spidskompetencer, så de kan udnytte dem, og de skal kende deres svagheder, så de kan dække ind for dem, opremser Akademitræneren.

All Star Cup afvikles fra fredag til søndag, og der venter ulvene et tæt program med tre kampe hver dag. Kampene afvikles over 2*15 minutter med fem mulige udskiftninger, og Mads Buttgereit er ikke i tvivl om, at det bliver intense opgør.

- Det bliver powerfodbold, hvor det er vigtigt hele tiden at have nogle friske spillere, der kan komme ind og gøre en forskel. Når kampene ikke er længere, er det afgørende at få scoret det første mål, og kommer man først bagud, så er der ikke så meget at betænke sig på – det er bare alt kaste alt frem, kommer det med et smil fra U17-træneren.

FCM er havnet i pulje med ungarske FC Györ, tjekkiske Zbrojovka og tyrkiske Izmir. Holdene mødes fredag, og på baggrund af resultaterne dannes der så nye puljer og tre nye kampe om lørdagen inden finaleopgørene søndag.

FCM.dk følger naturligvis turneringen her på siden, og derudover er det værd at besøge turneringens engelske hjemmeside, hvorfra flere af kampene live-streames.

Fredagens kampprogram
Kl. 9.40 FC Midtjylland U16 – FC Zbrojovka Brno U16
Kl. 11.00 FC Midtjylland U16 – ETO FC Györ U16 (NB! streames live)
Kl. 12.20 FK Altinordu Izmir U16 – FC Midtjylland U16 (NB! streames live)

Truppen: Enock Mawete (GK), Niklas Jensen (GK), Lukas Giessing, Oskar Bloch, Japhet Sery Larsen, Tobias Anker, Mikkel Aaen Christiansen, Matthæus Andersen, Christoffer Bergmann, Jonathan Dahl Bagger, Kristian Brøndum Pedersen, Casper Tengstedt, Nicolas Hautorp Madsen, Christian Tue Jensen, Aleksandar Sojic, Noah Grøn Iversen, Oliver Sørensen Jensen

Deltagende hold – All Stars Cup 2016
Gruppe A:

CD Chivas Guadalajara (Mexico)
FC Dinamo Minsk (Belarus)
FC Nitra (SK)
FC Viktoria Plzeň (CZ)

Gruppe B:
ETO FC Györ (H)
FC Midtjylland (DK)
FC Zbrojovka Brno (CZ)
FK Altinordu Izmir (Turkey)

Gruppe C:
AS Trenčín (SK)
FC Porto (P)
FK Čukarički Beograd (SRB)
SK Slavia Praha (CZ)

Gruppe D:
Bohemians Praha 1905 (CZ)
FC Internazionale Milano (I)
FK Dukla Praha (CZ)
Zaglebie Lubin (PL)

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox