13.03.2017, 10:00 | Af: Martin Dons | Foto: FC Midtjylland

Lev en uge som professionel fodboldspiller

Elsker du fodbold, og vil du udfordre dig selv en uge i sommerferien. Så meld dig til FCM Akademi Camp 2017

Går du med drømmen om at blive en del af FC Midtjyllands succesrige akademi? Så har du nu muligheden på FCM Akademi Camp 2017.

Her bliver der rig mulighed for at vise, hvad du kan og samtidig prøve dine færdigheder af med mange andre dygtige fodboldspillere. Det bliver med sikkerhed en uge, som vil udvikle dig både personligt og sportsligt.

Du lever hele ugen på FC Midtjyllands fodboldakademi – en uge som ligger tæt op ad den professionelle tilværelse som fodboldspiller. Du vil knytte mange nye venskaber og lære både trænere og andre fodboldtalenter at kende.

"Det var fedt, fordi man får et godt indblik i det at leve som en professionel fodboldspiller, og man bliver trænet af nogle af de dygtigste trænere i landet."

- Christian Tue Jensen, tidligere campdeltager og i dag akademispillere i FC Midtjylland og landsholdsspiller på det danske U17-landshold.

Du elsker legen med bolden, og du har din egen fodboldudvikling som dit vigtigste mål. Du arbejder hver dag hårdt for at blive en bedre fodboldspiller, men hele tiden er det glæden ved spillet, som driver dig frem.

Du vil på FCM Akademi Camp få en uge med teknisk fodbold på højt niveau i tråd med den spillestil, som FC Midtjylland står for i alle rækker. Du vil under hele forløbet have højtuddannede trænere fra FC Midtjyllands fodboldakademi som trænere. De vil sørge for, at du gennemgår en uge, hvor bolden og dig er i centrum. Samtidig vil du få en uge med mange sjove fritidsaktiviteter.

Skal du med? Tilmeld dig her

Info om FCM Akademi Camp 2017:

  • Træningsforløb med elitetrænere fra FC Midtjylland
  • For drenge i årgang 03, 04, 05 og 06
  • I ugerne 27 og 28
  • Foredrag fra en Superligaspiller
  • Sjove fritidsaktiviteter
(fx biograf, fodboldgolf, svømmehal)
  • Overnatning på FC Midtjyllands fodboldakademi
  • Fuld forplejning
  • Sportstaske med strømper, shorts, t-shirt, håndklæde, træningsdragt, sweatshirt, drikkedunk og bold til en samlet værdi af 3000,-
  • To billetter til en FC Midtjylland hjemmekamp efter eget valg
  • Forældrerundvisning på FCM fodboldakademi i forbindelse med ankomsten mandag
  • Individuel mundtlig evaluering fra trænerteamet
  • Afslutningsarrangement for spillere og forældre, hvor 
FCM vil være vært ved en let forplejning
  • Pris kr. 5000,-
  • Ansøgningsfrist 2. april 2017

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox