24.06.2016, 13:52 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Ny spiller på akademiet

15-årige Sebastian Nielsen har fået en aftale med FC Midtjyllands akademi

Forsvarsspilleren Sebastian Nielsen har lavet en aftale med FC Midtjyllands akademi, der dermed siger velkommen til en ny ulv. Sebastian Nielsen kommer oprindeligt fra Tjørring, hvor han er født og opvokset. Der har han spillet, indtil han som 12-årig kom til Herning Fremad og videre på Herning Elite.

Nu er han optaget på akademiet.

- Jeg blev meget glad, for jeg var lidt usikker på, om jeg fik chancen. Det var en god overraskelse at blive optaget, og jeg er meget stolt over det, siger Sebastian Nielsen

Den unge højre back ser frem til at starte på akademiet, hvor han målrettet går efter at blive så god en spiller som muligt.

- Jeg synes Midtjylland er en fed klub, og det er en fed udviklingsklub, og jeg skal nok udvikle mig meget, for der er masser af gode spillere og trænere, siger han.

Sebastian Nielsen er 180 centimeter høj.

- Jeg er meget duelstærk en mod en i forsvaret, og så er jeg god til at forudse spillet og stærk i hovedspillet, siger Sebastian Nielsen.

Viljen kan drive ham langt
En af Sebastian Nielsens største styrker er hans mentalitet, hvor han høster roser for sin viljestyrke fra blandt andre akademichefen.

- Han har en fantastisk mentalitet og en modgangsparathed, som er rigtig fin for hans alder. Derudover er han god til fokusere på og nå sine mål, siger Flemming Broe.

Tirsdag den 21. juni blev han kåret til årets ulv – prisen der gives til én FCM U13, U14 og U15-spiller.

- Det bekræfter nogle af de forhold, der har været med til at pege på ham til akademiet. Det er hele træner/lederstaben omkring Herning Elite, der har peget på ham, siger Flemming Broe, der fortsætter med at tale om mentalitetens vigtighed i jagten på at nå langt:

- De spillere der skal gå hele vejen skal have nogle forudsætninger på det mentale plan, og det har Sebastian altså. Man skal have et talent, og man skal også udvikle det, men mentaliteten mindst lige så essentiel, siger Flemming Broe.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox