09.11.2016, 12:33 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: Rasmus Thomsen

Youth League: En svær, men ikke umulig opgave

FCM U19 sætter alle sejl ind for at vende 2-0-nederlaget mod Málaga i det afgørende returopgør på Heden

En scoring i den dybe overtid forvandlede et spiseligt etmålsnederlag til et svært udgangspunkt, når FCM U19 krydser klinger med de spanske mestre fra Málaga den 23. november. Nu kræves en toppræstation for at vende resultatet, og U19-træner Kenneth Andersen glæder sig til udfordringen.

- Med et 2-0-nederlag i Málaga står vi selvfølgelig over for en svær opgave. Vi skal score og samtidig sørge for at lukke ned bagtil. Får de bare et enkelt mål, så skal vi ud og score fire svære mål.

- Men det er en opgave, som vi glæder os rigtig meget til, og det er jeg også sikker på, at tilskuerne kan gøre. Málaga har et par spillere med, som også var i ilden for La Liga-holdet, sidst de spillede, så jeg forventer en rigtig spændende og god returkamp på MCH Arena, siger Kenneth Andersen.

Med en sejr over Málaga kvalificerer FCM U19 sig til ottendedelsfinalen – en mission der lykkedes sidste år, da de slog Atletico Madrid ud af turneringen i en neglebidende straffesparksaffære på MCH Arena.

Tilmeld dig begivenheden på Facebook >> Youth League: FC Midtjylland vs. Malaga CF

Skal ulvene gentage succesen, kræver det igen i år stor opbakning, når der onsdag den 23. november er kick-off mellem de to mandskaber klokken 19.00. Kampen spilles på MCH Arena, hvor der er gratis adgang for alle. Der bliver mulighed købe varm kakao, the og kaffe samt pølser og pizza. Portene åbner klokken 18.30, og det er Faxe Kondi Tribunen, der er åben. Her vil der være fri placering onsdag aften.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox