09.10.2013, 13:05 | Af: Administrator

Lokalopgør i Reserveligaen

FC Midtjylland stiller op med flere profiler, når de torsdag møder Viborg FF i Reserveligaen. Kun et enkeklt point skiller de to mandskaber.

Det sluttede helt lige, da FC Midtjylland og Viborg FF for 18 dage siden mødte hinanden i Superligaen. Torsdag middag får ulvene så en ny mulighed for at vise, hvem der er stærkest i Midtjylland, når de to mandskaber tørner sammen i Reserveligaen.

De to duellanter ligger med kun et point i mellem sig i Reserveligaen på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen. Ulvene har hentet seks point efter to gange 1-0-sejre over Randers FC og Silkeborg IF, mens de grønblusede fra Domkirkebyen har vundet og spillet uafgjort mod Randers og hentet en sejr over AGF.

FC Midtjylland kan til torsdagens reserveholdskamp præsentere en særdeles stærk trup. Den svenske midtbanedirigent Petter Andersson, der mandag aften fik comeback for ulvene, da han med skiftet ind mod FC Vestsjælland efter at have siddet uden for i to måneder, er udtaget til truppen.

Det samme er Marco Larsen, der kan få comeback, efter at han fik en forstrækning i baglåret, da U21-landsholdet for en måned siden spillede 2-2 mod Slovenien. Også Johannes Madsen og Isaac Oliseh er tilbage efter at have døjet med skader. Spændende bliver det også at følge Francis Dickoh, der i sidste uge trænede med for ulvene.

Som altid indgår der også en række af klubbens talenter i truppen.

Der er kampstart på Viborgs anlæg på Kirkebækvej torsdag klokken 13.00.

Truppen mod Viborg FF
Jakob Haugaard
Oliver Korch
André Rømer
Asger Sørensen
Malte Kiilerich Hansen
Rasmus Lauritsen
Francis Dickoh
Frederik Møller
Isaac Oliseh
Johannes Madsen
Petter Andersson
Marco Larsen
Mikkel Frankoch
Rilwan Hassan
Pione Sisto
Frank Kristensen
Musefiu Ashiru
Paul Onuachu

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox