02.10.2013, 13:51 | Af: Administrator

Nattestad udtaget til det færøske U21-landshold

FC Midtjyllands færøske midterforsvarer Sonni Nattestad er udtaget til U21-landskampen mod Tyskland.

Der venter FC Midtjyllands 19-årige forsvarsspiller Sonni Nattestad en stor udfordring senrere på ugen, når han sammen med det færøske U21-landshold møder Tyskland på udebane i EM-kvalifikationen.

De færøske talenter uden en skadet Sonni Nattestad mødte tidligere på året Tyskland hjemme på Færøerne, og der måtte færingerne se sig slået med 3-0. Der er dermed revanche til gode den 15. oktober i Tyskland.

- Det er altid dejligt at være hjemme og spille landskampe, og det er stort at repræsentere sit land. Vi er altid underdogs, når vi spiller, og det er sjovt at møde de store nationer, siger Sonni Nattestad.

Den næsten to meter høje midterforsvarer kom til Danmark som andenårs U19-spillere og spillede et år på Akademiet, inden han i sommer blev rykket op i Superligatruppen.

Allerede som 16-årig fik Sonni Nattestad debut i den bedste færøske række for 07 Vestur. Foruden erfaringen fra den bedste færøske række tæller CV'et også tre U21-landskampe samt ni optrædener på U19-landsholdet.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox