26.10.2013, 19:09 | Af: Administrator

U17 indtager førstepladsen

FC Midtjylland U17 tog fuld pointhøst i et velspillet opgør, da de lørdag eftermiddag gæstede de blåstribede fra Esbjerg.

Lørdagens U17-opgør bød på en omgang teknisk velspillet fodbold på en ellers svær bane. Ulvene kom bedst fra start og tilspillede sig tre store scoringsmuligheder i løbet af de første tyve minutter. Midt i halvlegen kom værterne dog bedre med og havde tilløb til chancer, men de to hold gik til pause uden scoringer.

Fra anden halvlegs start tog FC Midtjylland teten, og efter ti minutters spil fik de hul på bylden. En yderst velspillende Anders Hagelskjær erobrede bolden og satte flot et par esbjergensere af, før han med en veltimet pasning fandt Simon Sterring, der bragte midtjyderne i front.

På en standardsituation kort efter fordoblede Kristian Dirks Riis føringen fra en spids vinkel. Vestjyderne gav dog ikke op, og det lykkedes dem at reducere i en rodet situation i FC Midtjyllands felt. Men på en omstilling kort før tid slukkede Mikkel Duelund det sidste håb for hjemmeholdet.

- Jeg er rigtig godt tilfeds. Vi møder et godt Esbjerg-hold i dag, men er 5-10% bedre end dem, og det gør forskellen. Det er generelt et utroligt højt niveau kampen bliver spillet på, og der bliver gået til makronerne, trods de lidt svære baneforhold. Alle arbejder hårdt, og det er en fornøjelse, forklarer cheftræner Svend Graversen.

FC Midtjylland U17 spiller næste gang lørdag den 2. november klokken 15.15, hvor de hjemme på EDC-Arena tager i mod SønderjyskE.

EfB U17 1 – 3 FCM U17 (0 – 0)

50’ 0 – 1 FCM Simon Sterring

58’ 0 – 2 FCM Kristian Dirks Riis

72’ 1 – 2 EfB

82’ 1 – 3 FCM Mikkel Duelund

Opstilling:

Oliver OttesenRasmus Nicolaisen, Alexander Munksgaard, Kristian Dirks Riis, Anders Hagelskjær (60’ Malte Jürgensen) – Gloire Rutikanga, Alexander Nicolajsen (45’ Nikolaj Kirk), Mikkel DuelundErik Braun, Simon SterringMartin Høgstad (70’ Mikael Anderson)

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox