02.11.2013, 18:32 | Af: Administrator

Energiske U19 vandt sikkert

Der stod FC Midtjylland på det meste, da de lørdag middag tørnede sammen med Sønderjyske i U19-ligaen på EDC-Arena.

Fra første fløjt tog værterne teten, og særligt deres aggressive presspil gjorde det svært for SønderjyskE-mandskabet. Blot efter fem minutters spil lykkedes det Rasmus Nissen af score for ulvene, men målet blev underkendt for offside.

FC Midtjylland fortsatte ufortrødent. Efter små tyve minutter blev Razak Adebayo Odeyemi nedlagt i feltet, og dommeren fløjtede mod straffepletten. Skæbnen ville dog ikke, at det skulle blive chancen, der gav midtjyderne føringen. Mikkel Frankoch måtte se sit skud prelle af på indersiden af stolpen.

- For os var det en rigtig, rigtig fin start. Vi havde snakket om, hvordan vi skulle gribe tingene an, og det var blandt andet ved en energisk start. Det lykkedes, og ti minutter før pausen kom forløsningen, da Anders Lund spillede Razak Adebayo Odeyemi fri, som scorede til pauseføring, udtaler cheftræner Kenneth Andersen.

FC Midtjylland fortsatte ufortrødent efter pausen, og deres høje genpres forblev en plage for sønderjyderne kampen ud. Midtjyderne skabte flere store chancer, og efter et kvarters spil af anden halvleg fordoblede Olajide Samuel Owolabi føringen.

Hjemmeholdet skabte et hav af store chancer, men 3-0 føringen lod vente på sig indtil fem minutter før tid. På forarbejde af Mikkel Adamsen i venstresiden var det Razak Adebayo Odeyemi, der med sin anden scoring slog sidste søm i kisten. Det blev kampens resultat, og en lettet og tilfreds Kenneth Andersen kunne gøre status.

- Jeg vil gerne rose den energi drengene leverede i opgøret. Det var det, vi havde snakket om forud for kampen, og holdet overførte det flot til spillet. Generelt spillede de en utrolig klog anden halvleg, hvor de lukkede SønderjyskEs potentielle muligheder og skabte rigtig mange chancer.

FC Midtjylland U19 spiller næste gang lørdag den 9. november klokken 15.00, hvor de i hovedstaden gæster FC København på Peter Bangs Vej.

FCM U19 3 – 0 SE U19 (1 – 0)

34’ 1 – 0 FCM Razak Adebayo Odeyemi – assist af Anders Lund

35’ 2 – 0 FCM Olajide Samuel Owolabi – assist af Razak Adebayo Odeyemi

51’ 3 – 0 FCM Razak Adebayo Odeyemi – assist af Rasmus Nissen

Opstilling:

Michael RavnRasmus Lauritsen, Asger Sørensen, Malte Kiilerich Hansen, Rasmus NissenJonas Gemmer, Gloire Rutikanga (87’ Kasper Riisgaard [IFS]), Mikkel FrankochOlajide Samuel Owolabi (77’ Mark Borup [IFS]), Anders Lund (71’ Mikkel Adamsen) – Razak Adebayo Odeyemi 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox