21.11.2013, 09:31 | Af: Administrator

FCM og DBU i 1-årigt pilotprojekt

FC Midtjylland og DBU har en fælles interesse i at give børne- og ungdomstrænerne mere i værktøjskassen.
 

Derfor har man pr. 1. januar 2014 valgt at indgå et 1-årigt pilotprojekt omhandlende afvikling af C-licenskurser i FCMs samarbejdsklubber via FCM Klubsamarbejdet. 

Om C-licensen
C-licens er en del af DBUs UEFA godkendte træneruddannelse. Man kan opnå C-licens, hvis man over en periode på max. 3 år gennemfører licenskurser på i alt 60 timer. Kurserne indeholder træning målrettet en specifik aldersgruppe foruden mere temabaserede kurser som målmandstræning, skadesforebyggelse og kamplederkursus.

Det er ikke nok at sige, at vi skal have dygtige børnetrænere. C-licensen skal medvirke til at anerkende, at det faktisk kræver en del at træne og fastholde børn, så vi kan få endnu flere dygtige fodboldspillere. Det kræver ét at tage imod 20 nye 5-årige og noget andet at træne et topmotiveret U12-hold.

Med C-licens får man værktøjskassen fyldt op med alt, hvad man har brug for til træningen af børn og unge.

Læs hele nyheden HER.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox