14.11.2013, 21:46 | Af: Administrator

Kjær: Det hele startede i FCM

Simon Kjær er fredag aften tilbage på sin gamle hjemmebane. DBU's Landskampsmagasin har i den forbindelse taget en snak med den 24-årige tidligere ulv.

Simon Kjær er lige nu i gang med en fantastisk sæson i sin franske klub Lille. Den 24-årige tidligere FC Midtjylland spiller er syv gange i sæsonen kommet på den franske avis L'Euipes Rundens Hold og med 11 clean sheets i 13 kampe har Lille spillet sig op på andenpladsen i Frankrig.

Fredag aften kan Simon Kjær få comeback på sin tidligere hjemmebane, når det danske landshold møder Norge i en venskabskamp på MCH Arena. Og Simon Kjær, der har fået sin fodboldopdragelse på FC Midtjyllands fodboldakademi, hvor han i både 2007 og 2008 blev kåret til Årets Akademispiller, glæder sig til gensynet.

DANMARK - NORGE FREDAG D. 15/11 KL. 19.00 - KØB BILLETTER >>

- Fra jeg var 15-19 år, var jeg i FC Midtjyl­land, og det er der, jeg har fået min fod­boldopdragelse. Så det er specielt at være tilbage, hvor det hele startede. Jeg snakker stadig med dem i klubben, og min far arbej­der der hver dag, så jeg følger meget med og får sms’er hver weekend om, hvordan det er gået. Men når man først er i gang på banen, så tænker man ikke over, at det er ens gamle hjemmebane. Så tænker man kun på én ting: nemlig at vinde, siger Simon Kjær til DBU's Landskampsmagasin.

Men Simon Kjær er ikke den eneste tidligere FC Midtjylland-spiller, man fredag aften kan opleve på MCH Arena. Også Viktor Fischer er en del af den danske trup, ligesom ulvenes venstre back Jesper Juelsgård kan få landskampsminutter på sin normale hjemmebane. Derudover er Jonas Lössl indkald som back-up for de to danske målmænd til opgøret mod Norge. 

Læs hele det spændende interview med Simon Kjær, hvor han blandt andet fortæller om tiden i Tyskland, her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox