05.11.2013, 09:54 | Af: Administrator

Nattestad udtaget til det færøske U21-landshold

Ulvenes talentfulde færøske midterforsvarer Sonni Nattestad er udtaget til U21-landskampen mod Irland.

FC Midtjyllands 19-årige midterforsvarer Sonni Nattestad fik søndag aften superligadebut, da han mod slutningen af opgøret mod Esbjerg blev sendt i kamp. Og med karantæne til Erik Sviatchenko er forsvarstalentet i spil til en startplads til fredagens derby mod Viborg.

Herefter venter der spillerne en landskampspause, inden det gælder hjemmekampen mod Brøndby den 24. november. Der bliver dog ikke tale om en kamppause til det unge forsvarstalent, som i stedet kan se frem til en U21-landskamp mod Irland.

For mens Danmark den 15. november spiller venskabskamp mod Norge på MCH Arena, møder det færøske U21-landskamp på udebane Irland i en EM-kvalifikationskamp. Det er præcis en måned efter, at de færøske talenter var ved at skabe en stor fodboldsensation, da de i to omgang var foran mod Tyskland men dog til sidst måtte se sig slået med 3-2.

Sonni Nattestad, der kom til Danmark og FC Midtjyllands fodboldakademi som anden års U19-spiller, står noteret for fire U21-landskampe for Færøerne, inden kampen mod Irland.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox