20.11.2013, 15:09 | Af: Administrator

Riddersholm gæst i fodboldmagasinet 4:4:2

FC Midtjyllands cheftræner Glen Riddersholm varmer op til søndagens opgør mod Brøndby i TV/Midt-Vest.

Efter en landskampspause er Fodboldmagsinet 4:4:2 igen tilbage på TV/Midt-Vest torsdag aften. Og her kommer seerne i selskab med ulvenes cheftræner Glen Riddersholm samt superligatopscorer Thomas Dalgaard.

Foruden at kigge frem mod weekendens kampe, hvor ulvene skal forsøge at gentage bedriften fra sidste gang, Brøndby var på besøg på MCH Arena, hvor det blev til en 5-2-sejr, zoomer deltagerne ind på forsvarsspillet og diskuerer, hvorfor vi i Danmark er så gode til at producere forsvarsspillere.

Print-Selv-Billet: FC MIDTJYLLAND - BRØNDBY IF SØNDAG D. 24/11 KØB BILLETTER HER >>

I den debat må man sige, at FC Midtjylland er en logisk repræsentant. Ulvene har på klubbens akademi udviklet de danske landsholdsspillere Simon Kjær og Jesper Juelsgård, mens også Leon Jessen og Winston Reid, der i dag er anfører på New Zealands landshold, har fået deres fodboldopdragelse på det midtjyske fodboldakademi.

I øjeblikket har FC Midtjylland Superligaens bedste defensiv, hvor Erik Sviatchenko og Patrick Banggaard har dannet en stærk midterduo hos ulvene.

Seerne skal dog heller ikke snydes for fodboldquizzen, hvor de to gæster testes i deres fodboldparathed. Som altid har seerne mulighed for at blande dig i debatten ved at sende spørgsmål til programmet på fodbold@tvmidtvest.dk.

Programmet sendes torsdag aften på TV/Midt-Vests 24-timers kanal. Det sker klokken 18.20, 20.30 og 23.00. Du kan også finde programmet på net-tv eller her på siden, hvor vi vil linke til programmet.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox