28.11.2013, 14:48 | Af: Administrator

Sådan redder du julen!

Deltag i "Forza Juleaften", der hjælper udsatte børn i hele regionen til at kunne holde en god jul.

Der er blevet flere børn i Danmark, der ikke glæder sig til juleaften, fordi de ikke ved, om der er julegaver under træet som til andre børn.
Det går hårdt ud over børnene, men heldigvis er der hjælp at hente! Hvert år samler Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet ind til Julehjælpen, så vi kan give fattige familier i Danmark en god jul med julemad og gaver til børnene.

The Locals støtter julehjælpen med "Forza juleaften", der består af eksponering i FC Midtjyllands sponsorlounge, en trøjeauktion og en indsamling d. 8. december til årets sidste hjemmekamp mod AGF, men alle kan hjælpe til!

Du kan gøre en forskel
Vores mål med "Forza juleaften" er at der kan uddeles Julehjælp til endnu flere fattige børnefamilier i hele Midt- og Vestjylland, så ingen skal gå forgæves efter julehjælp, som det desværre skete sidste år. Derfor opfordrer vi alle privatpersoner, virksomheder og foreninger til at støtte op om vores indsamling og "Forza juleaften"!

Duncans trøje 
I samarbejde med lauritz.com afholder The Locals en trøjeauktion, hvor hele salget går ubeskåret julehjælpen. Både nuværende og tidligere FC Midtjylland-spillere har doneret deres originale spillertrøjer til det gode formål, så du kan for eksempel sikre dig Simon Kjærs fra Lille-trøje eller Morten Duncans landsholdstrøje fra 6-0 sejren, hvor Duncan scorede 2 mål.

BESØG AUKTIONEN >>

Sådan støtter du økonomisk
Indsæt på konto i Arbejdernes Landsbank
reg. nr. 5301 konto nr. 0 333 666
Mærk dit bidrag “Forza juleaften”

Hvad er julehjælpen?
Julepakken består af kolonialvarer for 750 kr. og to gavekort á 375 kr. til gaver til børnene. Det er de fattige børn, der er centrum for julehjælpsindsamlingen. For at komme i betragtning skal man være enlig forsørger på overførselsindkomst, og de sociale myndigheder skal bekræfte den enkelte ansøgning. På den måde sikres det, at julehjælpen går til de børn, der har det største behov.

Hver indsamlet krone går ubeskåret til julehjælp!

Husk, at du fra 2012 kan trække hele dit bidrag på op til 14.500 kr. pr. år fra i skat. Læs mere om fradrag på www.folkehjaelp.dk. Virksomheder har tillige mulighed for at fradrage bidrag som reklame- eller markedsføringsudgifter uden begrænsning.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox