08.11.2013, 16:37 | Af: Administrator

Start-11 mod Viborg FF

Anfører Kristian Bak er tilbage i startopstillingen, efter at han sad uden for med karantæne i 3-0-sejren over Esbjerg. Han afløser en karantæneramt Erik Sviatchenko.

Om en time bliver der fløjtet op til sæsonens andet derby mellem Viborg og FC Midtjylland. Det første opgør sluttede 0-0, men cheftræner Glen Riddersholm har meldt ud, at ulvene går efter alle tre point i aftenens kamp på Viborg Stadion.

Der er en enkelt ændring i ulvenes startopstilling i forhold til sidste weekends 3-0-sejr over Esbjerg. Erik Sviatchenko fik en advarsel i det opgør og sidder uden for med karantæne. Til gengæld er Kristian Bak Nielsen tilbage efter sin karantæne og går ind på sin vante plads på højre back. Det skubber Kolja Afriyie ind i midterforsvaret ved siden af Patrick Banggaard.

Der er kampstart i Viborg klokken 18.30.

Start-11: Jonas Lössl, Kristian Bak Nielsen, Patrick Banggaard, Kolja Afriyie, Jesper Lindorff Juelsgård, Izunna Uzochukwu, Petter Andersson, Marco Larsen, Danny Olsen, Sylvester Igboun, Morten 'Duncan' Rasmussen.

Bænk: Jakob Haugaard, Sonni Nattestad, André Rømer, Jeppe Curth, Rilwan Hassan, Paul Onuachu, Frank Kristensen

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox