02.12.2013, 13:10 | Af: Administrator

BWEast kårer årets spiller i 2013

I forbindelse med fredagens sejr over FC Vestsjælland kårede BWEast årets FC Midtjylland-spiller.

Det var ikke kun kampen på grønsværen, der blev afgjort fredag aften på Slagelse Stadion, hvor FC Vestsjælland holder til. For efter kampen kårede FC Midtjyllands sjællandske støtte BWEast årets spiller i 2013.

Og det har ikke nogen let beslutning, kan man læse ud af diplomet, som blev overrakt efter kampen.

- I år har vi i BWEast været fuldstændig i vildrede, og idéer er opstået om at kåre enkelte spillere, træner Glen Riddersholm og såmænd også muligheden for at kåre hele holdet, hedder det på diplomet.

Traditionen tro røg afgørelsen til afstemning, men den pegede ikke entydig på én spiller, men fordelte sig i stedet på mange spillere. Derfor har BWEast valgt, at prisen som Årets Spiller 2013 går til hele holdet med følgende begrundelse.

- I har været fuldstændig fantastiske igennem hele 2013
- I har været med til at skabe forøget interesse for vores hjerteklub FCM
- I har vist, hvad et sammentømret hold kan opnå
- I nye spiler har vist høj værdi og klasse
- I mere rutinerede spillere er trådt i karakter og vist vejen frem via jeres DNA
- I har forstået vigtigheden i, at os fans også er en vigtig del af FCM og har gjort ufatteligt meget for at ”pleje” os – TAK!

Dermed kunne Pione Sisto efter 1-0-sejren over FC Vestsjælland modtage den flotte præmie, som var en flot trækasse indeholdende lækre fyldte chokolader, Ferrero Rocher og hele to flasker Jack Daniels.

- Vi vil gerne sige et stort tak til BWEast - ikke kun for den flotte præmie men også for den store støtte, de leverer. Det er fantastisk, at de, selv om de i dag bor på Sjælland, har holdt fast og fortsat støtter os. Det er vi taknemmelig for, og opbakningen betyder sindssyg meget for os, siger anfører Kristian Bak Nielsen.

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox