07.12.2013, 14:03 | Af: Administrator

Glen R: Skal bringe et enormt aggressivt udtryk

Truppen mod AGF og optakt med Riddersholm.

I sæsonens første spillerunde sejrede FC Midtjylland med 0-2 i Aarhus. I efterårets sidste kamp er det så AGF's tur til at gæste det midtjyske. Et besøg, Glen Riddersholm ser frem til.

- Det bliver en tæt kamp mellem to gode hold, der begge har noget at bevise. Vi glæder os utrolig meget til kampen, og vi har masser af energi, gejst og passion, som vi gerne vil have bragt i spil her i slutfasen af efterårsturneringen. De elementer skal vi selvfølgelig forsøge at krydre med en god plan, hvor vi rent defensivt sørger for at dæmme op for AGF's forcer, mens vi samtidig spiller et levende og dynamisk angrebsspil, lyder det fra den karismatiske FCM-træner.

FCM TV: Se PreMatch optakten her!

- Vi åbnede sæsonen med at vinde i Aarhus, og dermed lagde vi fundamentet for et rigtig godt efterår. Vi satser på at slutte godt af på hjemmebane, nemlig ved at slå AGF endnu engang. Det vil sætte et fantastisk punktum på et flot kalenderår for vores vedkommende.

Rent taktisk venter Glen Riddersholm et opgør, der kan blive meget lig det omvendte opgør i runde 1.

- Jeg forventer, at vi skal være toneangivende, og at vi skal tage initiativet og spille meget offensivt og fremadrettet. Jeg forventer et AGF-hold, der vil stå meget kompakt og forsøge at spille hurtigt omstillingsspil. Langt hen ad vejen bliver det vel meget lig kampen i Aarhus, med den forskel at vi er på hjemmebane, og at vi derfor også skal komme med et enormt aggressivt udtryk, fortæller Glen Riddersholm, der har udtaget 19 mand til opgøret mod aarhusianerne.

Jeppe Curth er ude med karantæne, mens Eyjolfur Hedinsson, Frank Kristensen, Tim Janssen og Johannes Madsen alle er skadesramt.

Truppen mod AGF:
1 Jonas Lössl, 3 Kolja Afriyie, 6 Jesper Juelsgård, 8 Petter Andersson, 9 Morten 'Duncan' Rasmussen, 11 Danny Olsen, 14 Jakob Haugaard, 18 Erik Sviatchenko, 19 Marco Larsen, 24 Sonni Nattestad, 26 Patrick Banggaard, 27 Pione Sisto, 28 André Rømer, 32 Kristian Bak Nielsen, 33 Paul Onuachu, 36 Rilwan Hassan, 40 Musefiu Ashiru, 43 Izunna Uzochukwu, 44 Sylvester Igboun.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox