06.12.2013, 07:26 | Af: Administrator

U17 lukker efteråret med lokalopgør

Et formstærkt FCM U17 tager lørdag eftermiddag imod Silkeborg IF i den sidste kamp i 2013

FCM U17 hentede i sidste runde den tredje etmålssejr sejr på stribe, da man drog til Aalborg og besejrede AaB med 2-1

- Først og fremmest er det positivt, fordi det viser, at vi formår at holde fast i de hektiske slutminutter og få kørt sejren hjem. Samtidig er der dog også en årsag til, at vi kun vinder med et enkelt mål, og der har ikke skullet så meget til, for at de kampe kunne være tippet den anden vej. Det er vi opmærksomme på, helt klart, fortæller holdets træner, Svend Graversen.

Nu venter der et lokalopgør mod Silkeborg, og umiddelbart ligner det en ny tæt kamp. De to mandskaber har allerede mødt hinanden en gang i sæsonen, og her vendte Ulvene et truende nederlag til 2-1 sejr på to mål slutningen af kampen – en kærkommen revanche ovenpå sidste sæson, hvor SIF vandt begge indbyrdes opgør.

Derudover må man forvente, at det er to hold, der kommer med masser af selvtillid i bagagen – FCM på grund af den allerede omtalte sejrsstime, og Silkeborg fordi man i seneste runde tog en fornem skalp, da man på hjemmebane besejrede førerholdet fra Randers med 4-3.

Ingen af holdene har spillere i karantæne, men FCM U17 må dog se bort fra Malte Jürgensen, der fik et slag i kampen mod AaB. Til gengæld er der ingen spillere, der bliver rykket op på U19-holdet i denne ombæring. Det skyldes ganske enkelt, at FCM U19 allerede i sidste uge spillede den sidste ligakamp i 2013.

Med en sejr vil FCM U17 kunne overvintre på førstepladsen i U17 Ligaen, så mød op og støt holdet. Der er kampstart på EDC Arena i Ikast lørdag kl. 13.00.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox