10.12.2013, 13:22 | Af: Administrator

Ulvene deltager i populært indendørsstævne

FC Midtjylland er med, når det traditionsrige indendørsfodboldstævne i Brøndby Hallen den 5. januar genoplives.

Mange fodboldhungrede fans har med garanti siddet klistret foran TV-skærmen i begyndelsen af januar eller måske ligefrem taget turen til Brøndby Hallen, som i en årrække bød på indendørsfodbold mellem superligaklubberne.

Det populære indendørsstævne bliver i anledning af Brøndbys 50 års jubilæum genoplivet, og det bliver med FC Midtjylland i det felt, der jagter sejren i VIASAT CUP, som stævnet er dybt. Stævnet foregår søndag den 5. januar 2014.

KØB DIN BILLET TIL VIASAT CUP HER >>

I et stærkt felt finder man foruden hjemmeholdet Brøndby IF Superligaens nummer to fra AaB, FC Vestsjælland, Viborg FF, Randers FC samt Hvidovre IF fra NordicBet Ligaen og Fremad Amager fra 2. division øst.

FC Midtjylland er havnet i gruppe to, hvor modstanderne bliver FC Vestsjælland, AaB og Hvidovre IF. Trænerteamet har udtaget en foreløbig trup til stævnet, og den viser, at det er en række unge og talentfulde spillere, der skal kæmpe om sejren i Brøndby Hallen. Hvert hold må have seks spillere på banen ad gangen. Stævnet transmitteres direkte på TV3+.

Truppen til VIASAT CUP
André Rømer
Santiago Villafane
Frederik Møller
Pione Sisto
Sonni Nattestad
Jesper Lauridsen
Marco Larsen
Oliver Korch
Jakob Haugaard
Asger Sørensen
Mikkel Frankoch
Razak Adebayo Odeyemi
Malte Kiilerich Hansen
Rasmus Lauritsen

 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox