28.02.2013, 08:03 | Af: Administrator

FC Midtjylland går i luften med ny hjemmeside

Flere og flere besøger fcm.dk fra tablets eller smartphones, og derfor tilpasser ulvenes nye hjemmeside sig alle digitale enheder.

Brugerne på FC Midtjyllands hjemmeside bliver i dag mødt af et helt nyt syn, når de skulle ind og tanke deres daglige dosis FCM-nyheder. Ulvene er nemlig i dag gået i luften med klubbens nye hjemmeside, og det glæder klubbens kommercielle direktør Martin Høj, som ser mange nye muligheder i den nye side.

- Vi er glade for at kunne præsentere en ny hjemmeside. Den giver os en række nye udviklingsmuligheder, og dette er første step i udviklingen af siden, som skal munde ud i et digitalt FCM-univers. Med sit opdaterede design og lækre visuelle stil giver siden samtidig nye muligheder for vores samarbejdspartnere og tilhængere, forklarer Martin Høj.

- Den nye side er lavet i et responsivt webdesign, hvilket gør, at den kan tilpasse sig alle digitale enheder. Da vi kan se, at 40 procent af de besøgende på fcm.dk kommer fra tablets eller smartphones, har det været meget vigtigt for os, at den nye hjemmeside understøtter disse enheder optimalt.

- Samtidig er det fornøjelse at kunne præsentere en hjemmeside, der i den grad har fået et visuelt løft. Ulvefans fortjener, at vi ligger i spidsen, og med den nye hjemmeside skyder vi på den digitale font FC Midtjylland helt til tops, siger Martin Høj.

Hjemmesiden er udviklet i samarbejde med Webmakers, som FC Midtjylland har haft en god og tæt dialog med gennem hele processen. Det kan fra i dag tage op til 48 timer, inden den nye hjemmeside vises korrekt på alle enheder.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox