20.03.2013, 07:34 | Af: Administrator

Engagement varmede på kold fodboldskoleaften i Hover UIF

De 53 fremmødte drenge fra årgang 2000 i FCM Klubsamarbejdets område 3 lod sig ikke stoppe af en smule kulde.

Når man kommer til FCM samarbejdsklubben Hover UIF, så kan man hver ikke kun beundre antallet af hjælpere, men også at antallet af hjælpere er direkte proportionalt med antallet af venlige sjæle med et stort smil fra øre til øre. Der er med andre ord meget at være misundelig over for rigtig mange andre klubber, der har sværere ved at finde frivillig arbejdskraft.

Sådan er det imidlertid ikke i Hover UIF, der sammen med Ølstrup GU er værtsklub for FCM Fodboldskolen i FCM Klubsamarbejdets område 3 og derfor fejlede rammerne absolut heller intet, da områdets drenge fra årgang 2000 tirsdag aften var samlet til en FED oplevelse.

Og en FED oplevelse blev det, for FCM områdetræner Finn Akselsen havde lagt puslespillet helt rigtigt og så var det for drengene kun om at gå ud på banen og vise sine evner frem. Vel var det koldt og vel var der lidt frost i banen, men det var ikke noget, som knægtene lod sig mærke med. Tværtimod faktisk, for FCM trænerne var efterfølgende rørende enige om, at det tekniske niveau, der blev vist, forholdene taget i betragtning var rigtig flot.

Det var dog ikke alene teknikken blandt drengene, der er værd at fremhæve, for også energien og fighterviljen var bemærkelsesværdig, så hvis drengene trængte til at få fyldt energidepoterne op efter endt træning, ja så var der ikke noget at sige til det. Men det havde Hover UIF også sørget for, at de blev, da der var sørget for varm kakao og hjemmebagt kage til alle drengene, da de kom ind fra træning. Det blev der taget vel imod...

Mens drengene drak kakao og spiste kage gik FCM trænerne i enrum og der gik herefter nogen tid inden den hvide røg kom af skorstenen og man nået til enighed om, hvilke af de fremmødte spillere, der skal fortsætte på den lokale FCM Fodboldskole. Se hvilke spillere, der gik videre. KLIK HER.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox