04.03.2013, 21:36 | Af: Administrator

Reserverne tabte til Brøndby

Ulvene kunne ikke følge op på den gode åbning i Reserveligaen, da holdet her til aften løb ind i et 4-0-nederlag til Brøndby.

På papiret stillede ulvene med et stærkt hold i dagens reserveholdskamp mod Brøndby IF, som også havde en række velkendte navne med til Ikast. Men tingene gik ikke midtjydernes vej, og holdet måtte se sig slået med 4-0 af Brøndby.

- Vi mødte et godt hold, som i dag var bedre end os. De var hurtigere i tanke og handling. Vi var hele tiden et skridt bagefter både offensivt og defensivt, fortæller reserveholdstræner Lars Friis, der måtte se sit mandskab komme bagud efter 19 minutter, hvilket også var stillingen i pausen.

Derfor var der stadig tro på tingene, da ulvene løb på banen til anden halvleg, men gæsterne viste sig mere klar, og i kampens sidste halve time gik det stærkt for gæsterne, som tre gange sendte bolden i kassen, og så måtte FCM-reserverne forlade banen med fire indkasserede mål mod sig.

- Vi må alle sammen kigge indad. Det var ikke professionelt nok det arbejde, vi leverede i dag. Vi har skabt en kultur, hvor vi vil vinde hver gang, men det var ikke de dyder, vi så i dag. Vi spillede ikke som hold - det gjorde de. Vi forsøgte for meget selv men ikke kollektivt, siger Lars Friis.

Næste opgave i Reserveligaen bliver tirsdag den 12. marts, når Randers FC kommer på besøg.

Matchfacts

FC Midtjylland - Brøndby IF

1-0 19'
2-0 57'
3-0 76'
4-0 90'

FCM start-11:  Jakob Haugaard, Santiago Villafane, Noah Ojuola (65' Asger Sørensen ind), Andre Rømer, Jesper Lauridsen, Isaac Oliseh (65' Emmanuel ind), Frederik Møller (74' Musefiu ind), Marco Larsen, Pione Sisto (68' Paul ind), Sylvester Emeka Igboun, Tim Janssen

FCM bænk: Oliver Korch, Asger Sørensen, Mikkel Frankoch, Musefiu, Paul, Emmanuel

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox