28.03.2013, 13:15 | Af: Administrator

Truppen mod FC København

Cheftræner Glen Riddersholm håber på stor midtjysk opbakning i fredagens kamp, hvor han tror på, at ulvene kan drille rækkens nummer et.

Påsken byder traditionen tro på masser af Superligabold, og i morgen er der lagt op til en af de helt store kampe på MCH Arena, når ulvene tager imod FC København, der har vist forrygende form i denne sæson, hvor holdet blot en enkelt gang er gået fra banen som taber.

- Vi møder rækkens suveræne nummer et på antal point og på antal scorede mål. Er vi favoritter, nej. Har vi en chance, ja, lyder det indledningsvis fra cheftræner Glen Riddersholm, der dog bestemt har troen på, at ulvene kan drille rækkens førerhold.

- Normalvis har vi et godt tag på FC København på hjemmebane. Vi er ubesejrede i foråret, og vi har en masse kvalitet i truppen, hvilket gør, at konkurrencen er stor. Det giver os en masser muligheder, siger Riddersholm.

- Vi ved, at FC København altid er en hård nød at knække, men vi føler, at de to gange, vi har mødt dem på udebane i denne sæson, har været tæt på. Vi håber, at der møder et talstærkt midtjysk publikum op, som kan være med til at skubbe marginalerne over på vores side, så vi får point i en vigtig kamp.

FC MIDTJYLLNAD - FC KØBENHAVN FREDAG D. 29 MARTS KØB BILLETTER >>

- Nogle vil sige, at det er en gratis kamp, men den mening lægger jeg mig ikke op ad. Det er en vigtig kamp, siger Glen Riddersholm, der forventer at se et hjemmehold gå på bane med den rette attitude.

- Jeg forventer at se et topmotiveret FC Midtjylland-mandskab, der spiller med power og kommer med noget på hjertet. Vi skal vise, at vi mener det, når vi siger, at vi har mulighederne for at drille FC København, siger Glen Riddersholm.

Der er kick-off på MCH Arena fredag klokken 19.00.

Truppen mod FC København
1. Jonas Lössl
3. Kolja Afriyie
6. Jesper Juelsgård
8. Petter Andersson
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
10. Tim Janssen
11. Danny Olsen
14. Jakob Haugaard
15. Jesper Lauridsen
17. Mads Albæk
18. Erik Sviatchenko
20. Kristian Ipsa
23. Frank Kristensen
28. André Rømer
32. Kristian Bak Nielsen
36. Rilwan Hassan
43. Izunna Uzochukwu
44. Sylvester Igboun

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox