07.03.2013, 10:12 | Af: Administrator

U15 tabte mod The Lilywhites

En dårlig start mod et kynisk Fulham-hold gav svære betingelser for de unge ulve, der tabte opgøret 4-2.

FC Midtjyllands U15-hold fik en spillemæssig flot start på gårsdagens opgør mod Fulham FC. De unge midtjyder kombinerede flot og sad på bolden, men hjemmeholdet viste sig kyniske og scorede på deres første reelle chance.

Det rystede ulvene en smule, og blot to minutter senere måtte de endnu engang hente bolden i eget net, da London-klubben resolut fordoblede føringen.

Herfra fik FC Midtjylland en smule bedre fat, men reduceringen til 2-1 lod vente på sig indtil starten af anden halvleg. Det var Frem-Thyregods Jonas Assenholt Andersen, der stod for målet.

- Vi spillede en rigtig fin kamp, hvor vi i størstedelen af tiden var toneangivende. Desværre havde vi lidt problemer med at nå frem til de helt store chancer. Efter vores reducering havde vi et par stykker, men Fulhams scoring til 3-1 dræbte os, forklarer træner Søren Bjerg.

Ti minutter før tid udbyggede værterne føringen endnu engang til stillingen 4-1.  FC Midtjylland kom lidt igen i kampens afslutning, men trods en sen reducering af Sunds IF's Søren Nygård, måtte ulvene se sig slået 4-2 på græsset ved Motspur Park i den sydvestlige del af London.

Læs mere om kampen på Klubsamarbejdets hjemmeside her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox