01.04.2013, 16:45 | Af: Administrator

Bak: Vi stopper med at følge med

Anfører Kristian Bak ærgrer sig over, at hjemmeholdet fik lov til at score tre gange i dagens opgør.

FC Midtjylland måtte for første gang i foråret forlade banen som taber, da FC Nordsjælland i eftermiddagens opgør vandt 3-1 på Farum Park.

Kristian Bak ærgrer sig over, at holdet ikke stod distancen defensivt, hvor hjemmeholdet kom for let til sine mål.

- Vi skaber egentlig okay med chancer på en svær udebane, men defensivt var det nok det værste, vi har leveret i sæsonen. Vi stopper med at forsvare, siger anfører Kristian Bak.

- Vi spiller selvfølgelig mod et godt spillende hold, som har nogle gode løb, men vi stopper med at følge med dem. Det ser vi ved deres første to mål, selv om vi har trænet på det, og vi havde styr på det på hjemmebane. Men man må også sige, at de er dygtige, men vi skal bare følge med dem.

- Vi ved, hvad det kunne have betydet med tre point herovre. Vi havde chancen for at komme foran 2-1 i første halvleg, og så kunne vi have spillet på en anden måde. Det er forfærdeligt, at vi lukker tre mål ind, siger Kristian Bak.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox