26.04.2013, 10:24 | Af: Administrator

Få en unik stadionoplevelse på MCH Arena

Kom i omklædningsrummet og få kampoplægget direkte fra en af FC Midtjyllands superligatrænere.

Trøjerne hænger snorlige på knagerne, og spændingen stiger nærmest minut for minut. Det er kampdag på MCH Arena, og vi befinder os i det allerhelligste rum af dem alle. Omklædningsrummet. Det er her, spillerne fejrer de største sejre og sluger de tungeste nederlag.

Normalt er det lukket for alle, som ikke har en funktion på holdet. Men 2. pinsedag åbner FC Midtjylland op for den ultimative gave til konfirmanden, fødselaren eller simpelthen bare for de største FCM-fans i regionen. Klubben åbner nemlig op for det helligste rum på MCH Arena.

Når du har sikret dig en billet til den unikke mulighed, bliver du klædt i ulveklæder med den originale Wunderelf-spilletrøje, når du møder ind på MCH Arena mandag den 20. maj. Der ligger en VIP-billet og venter på dig, ligesom du har adgang til gameloungen, hvor du kan dyste i blandt andet bordfodbold og FIFA 13.

KØB DEN ULTIMATIVE FCM GAVE >>

Men det hele starter med en rundvisning på MCH Arena, hvor ulvene har holdt til, siden den blev bygget i 2004. Og med dit "Access All Areas" om halsen er intet sted for helligt. Du kommer bag om stadion og ser det, du normalt ikke ser fra tilskuerpladserne, og helt eksklusivt får du adgang til ulvenes omklædningsrum før kampen.

Efter rundturen kan deltagerne se frem til et unikt indblik i ulvenes taktik inden arvefjendeopgøret mod AGF. En træner fra FC Midtjyllands superligatrup holder et oplæg kun for jer, mens der vil være sodavand i stride strømme, og hotdogs til du sprækker. En ægte fodboldklassiker er altså med andre ord på menuen.

Det er den sidste kamp i sæsonen, og med en uhyre tæt Superliga vil intet være afgjort. Men inden da venter en række spændende kampe, og allerede på mandag kommer AaB på besøg. Nordjyderne kæmper hårdt for medaljer i denne sæson, mens ulvene efter tre sejre i træk er kravlet op i tabellen.

FC MIDTJYLLAND - AAB MANDAG D. 29. APRIL - KØB BILLETTER HER>>

Og kigger man alene på de seneste ni kampe i Superligaen, er FC Midtjylland sammen med FC København det bedste hold, og den gode stime skal følges op mod de bolsjestribede fra Aalborg

Der er kampstart mod AaB på mandag klokken 19.00. Inden kampen vil der være forkamp, hvor du blandt andre få mulighed for at se tidligere minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander trække i fodboldstøvlerne, når der kæmpes om købstadsmesterskaberne. Den første kamp begynder 17.15.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox