21.04.2013, 16:53 | Af: Administrator

FCM Fodboldskolestævne for årgang 2000

FCM Fodboldskole 2013 præsenteres i samarbejde med Falk Lauritsen Rejser…

Traditionen omkring FCM Fodboldskolestævnerne byder, at rammerne er træningsanlægget hos Ikast FS, men grundet aspirantstævne i gymnastik, så var det denne gang umuligt at finde plads til FCM Fodboldskolestævnet. Derfor er det i år i stedet en anden af FCMs samarbejdsklubber, som ligger lokaler og baner til FCM Fodboldskolestævnerne, nemlig Brande IF. – Og man må i den grad sige, at årets værter til fulde lever op til tidligere års standarder, hvor klubbens formand og formand for Fodboldudvalget i FCM Klubsamarbejdet, Michael Koch, samt Brande IFs cafeteriabestyrer Lars Heide, var gået forrest i forhold til at levere nogle absolut optimale rammer med spillerne i centrum. Et STORT tak for det!

Det var dog ikke blot rammerne, men også vejret viste sig fra sin bedste side, og vigtigst af alt, så udviste de ca. 100 fremmødte knægte, der forinden var blevet udtaget på én af de lokale FCM Fodboldskoler, hver især en sjælden set glæde, gejst, fight og entusiasme på banerne på Brande Stadion. Ja, lad os da bare sig på jysk, at det var en helt god dag i Brande :-)

Niveauet i kampene fejlede heller ikke noget – absolut ikke endda. Derfor var det også en langvarig proces, da FCM lederne efterfølgende gik i enrum for at snakke den enkelte spillers potentiale igennem, og der var brug for masser af argumentation for at den enkelte spiller blev vurderet god nok til at blive en del FCM 2000 Talentholdet. Til sidst blev FCM-lederne dog enige om, at nedenstående spillere i år skal udgøre FC Midtjyllands Talenthold for årgangen. Se hvilke spillere, som efterfølgende udgør FCM 2000 Talentholdet. KLIK HER.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox