25.04.2013, 07:08 | Af: Administrator

Klimadan og FC Midtjylland deler samme værdier

Det er med en strategi om at styrke kendskabet lokalt og regionalt, at Klimadan er trådt ind i FC Midtjylland.

Sponsorloungen på MCH Arena har fået nyt navn. Fremover og i de kommende tre år vil loungen hedde Klimadan Loungen. Den Ikast-baserede virksomhed er nemlig blevet navnesponsor i loungen på MCH Arena. Derudover er Klimadan, der er en af landets største installatører af vedvarende energiløsninger, blevet CO-sponsor på Akademiet.

- Vi er en meget ambitiøs virksomhed, som gerne vil være fremragende, til det vi laver. Det er en del af vores værdigrundlag. Og når vi scanner lokalt og regionalt for at finde et markedsføringstiltag, som går godt i spænd med de værdier, vi har, var det oplagt at vælge FC Midtjylland. Vi har mange fælles værdier, siger Henrik B. Andersen, der er direktør i Klimadan.

- Vi vil være fremragende, til det vi laver, ligesom FC Midtjylland vil være de bedste i Superligaen, siger Henrik B. Andersen, der forklarer, at Klimadan har et mål om at få højnet kendskabet til virksomheden både lokalt, regionalt og nationalt.

- Det er nummer et at få højnet kendskabet til Klimadan og det følger vi løbende med i.  FC Midtjylland får stor eksponering, og den eksponering vil vi gerne være en del af, forklarer direktøren.

- Vi vil gerne aktivt støtte op om lokalområdet. Det er vigtigt, at vi som virksomhed, selv om vi gerne vil vokse os store inden for en overskuelig årrække, ikke glemmer vores rødder. Vi skal fortsat huske at agere lokalt.

Derudover er det også det store og stærke netværk, der findes i FC Midtjylland, som har tiltrukket Klimadan.

- Vi skal skabe nye relationer. Det kan både være private kunder og virksomheder. Vi skal aktivt bruge det store netværk, som der er i FC Midtjylland, siger Henrik B. Andersen, der forklarer, at virksomheden har tre segmenter, som er private, landbruget og erhvervslivet.

Foruden navnesponsor i loungen på MCH Arena er Klimadan også blevet CO-sponsor på Akademiet.

- Valget af Akademiet bunder, udover den kommercielle interesse, i et ønske om at støtte talentudviklingen i vores lokalområde. Netop talentudvikling er noget, der ligger os meget på sinde i Klimadan. Vi gør selv en aktiv indsats for at udvikle erhvervstalenter, så derfor var det et naturligt valg, fortæller Henrik B. Andersen.

I FC Midtjylland glæder kommerciel direktør Martin Høj sig over at kunne byde Klimadan, der tilbyder energiløsninger, som kan betyde væsentlige besparelser i hverdagen, inden for.

- Vi er rigtig glade for, at Klimadan har valgt at gå ind som sponsor i FC Midtjylland og på den måde vise sin støtte til det projekt, som vi er i gang med, siger den kommercielle direktør, der foruden navnesponsoreret i loungen glæder sig over, at Klimadan har fokus på det store talentarbejde, som ulvene laver.

- Som CO-sponsor på Akademiet er Klimadan med til at støtte markant op omkring det store talentarbejde, som FC Midtjylland laver, siger Martin Høj.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox