30.04.2013, 08:25 | Af: Administrator

Reserverne jagter gentagelse i Esbjerg

Der er topopgør i Reserveligaen i eftermiddag, når Esbjerg tager imod FC Midtjylland.

For en uge siden hentede FC Midtjylland en 1-0-sejr i Esbjerg på et dommedagshug af Danny Olsen. I dag er det så reservernes tur til at besøge den vestjyske fiskerby.

To point skiller Esbjerg på andenpladsen og FC Midtjylland på tredjepladsen, og med blot tre kampe igen er der tre vigtige point på spil.

Det vestjyske hjemmehold kommer med en frisk sejr over Brøndby, der har lagt sig i spidsen af tabellen, mens ulvene skal revanchere sig efter 2-1-nederlaget i Randers, hvor holdet savnede den sidste skarphed.

Det havde de midtjyske spillere til gengæld i februar, da de åbnede Reserveligaen mod netop Esbjerg, hvor det blev til en 4-2-sejr hjemme i Ikast.

Der er kick-off i Esbjerg i dag klokken 15.00.

Truppen mod Esbjerg fB
Jakob Haugaard
Oliver Korch
Frederik Møller
Noah Olawale Ojuola
Patrick Banggaard
Tobias Jeremiassen
Malte Hansen
Isaac Oliseh
Sigurd Schøndorf
Emmanuel Adebayo
Marco Larsen
Benjamin Ayuba
Mads Aasgaard
Pione Sisto
Musefiu Ashiru
Tim Janssen
Mads Hvilsom

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox