12.04.2013, 16:36 | Af: Administrator

Ungdomsholdene møder i morgen FC Nordsjælland

FC Midtjylland U19 og U17 skal i morgen på udebane forsøge at følge op på efterårets gode resultater hjemme mod tigrene fra Nordsjælland.

FCM U19

U19-holdene åbner ballet, når de i morgen lørdag løber på banen på Farum Park . Sidst, de to U19-hold tørnede sammen, var tilbage i august. Der var det midtjyderne, der kunne trække sig sejrrigt fra banen med et 1-0 resultat.

Værterne har vundet deres seneste to opgør, og ligger i øjeblikket på en andenplads i tabellen, otte point foran FC Midtjylland på tredje. Med en 4-0 sejr hjemme over FC København som deres seneste resultat er nordsjællænderne på ingen måde en nem opgave i egen hule. Ulvene vil dog med en sejr kunne formindske forspringet, og dermed også hægte sig på i topstriden.

FCM U17

Der er udsigt til et noget andet opgør i U17-ligaen. Her er der tale om top mod bund, idet værterne ligger placeret sidst i tabellen med blot ni point i seksten kampe. Sidst de to hold mødtes tilbage i august afspejlede resultatet niveauforskellen, da FC Midtjylland vandt med 5-1.

Det forudsætter dog ingen nem opgave for ulvene, da tre point er krævet for at hænge på førerholdet Esbjerg, som forud for morgendagens kamp fører rækken med fem point, og det med en kamp mindre spillet. AaB i tredjeposition følger ligeledes fint med, og tre point vil kunne lægge pres på nordjyderne, forud for deres opgør mod AGF/Viby i næste weekend.

U19-kampen spilles i morgen lørdag kl. 13.00 efterfulgt af U17-kampen kl. 15.15. Begge opgør finder sted på Farum Park.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox