10.05.2013, 14:03 | Af: Administrator

Andersson nomineret til årets hold

STEM HER: Petter Andersson har spillet en flot sæson for ulvene, og det har fået Tipsbladet til at nomineret svenskeren til en plads på årets hold. Tidligere er Erik Sviatchenko nomineret til en plads i midterforsvaret.

Superligaen nærmer sig sin afslutning, og det betyder, at flere fodboldmedier er begyndt at køre sig i stilling til diverse sæsonkåringer.

Tipsbladet er i øjeblikket i fuld gang med at nominere spillere til årets hold, og i dag og i morgen kan man stemme på hvilke to spillere, der skal udgøre den centrale midtbane på årets hold.

Og her har ulvenes svenske midtbanesdynamo Petter Andersson, der alene i foråret har scoret fem gang og senest scorede i 1-0-sejren over OB, gjort så meget opmærksom på sig selv, at han er nomineret til en plads på holdet.

- Flot forår af svenske Andersson. Efter en svær start på efteråret og tiden i FC Midtjylland er midtbanemanden virkelig blomstret op, hvilket fem forårsmål fra den centrale midtbane vidner om. Mandag aften blev der på tv sågar talt om, at han har FCK-gener, og han kan meget let være én af dem, FCM kan få svært ved at holde på, lyder det i nomineringen.

Tidligere på ugen blev ulvenes forsvarsstyrmand Erik Sviatchenko nomineret til en plads i midterforsvaret.

Det er muligt at stemme på Petter Andersson frem til lørdag klokken 12.00. STEM HER!

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox