14.05.2013, 08:33 | Af: Administrator

Bak og Albæk tvivlsomme mod Silkeborg

Mads Albæk fik et stræk i knæet mod Randers, mens Kristian Bak døjer med en øm akillessene.

Allerede på torsdag skal ulvene i kamp igen, og det kan blive at spørgsmål mod tiden for at få nogle af spillerne klar.

I 3-0-sejren over Randers FC fik Mads Albæk et stræk i ledbåndet på indersiden af sit ene knæ, mens anfører Kristian Bak Nielsen har problemer med en øm akillessene, hvilket gør dem begge tvivlsom i torsdagens opgøret mod Silkeborg.

Derudover er Izunna Uzochukwu, der stadig er plaget af den ankelskade, han fik mod AC Horsens, og Kolja Afriyie, der har problemer med den ene læg, fortsat tvivlsomme deltagere. Til gengæld er Rilwan Hassan, der fik et slag på knæet i et sammenstød med Johnny Thomsen, meldt klar.

Definitivt er det dog, at André Rømer, Santiago Villafane, Morten Koch Nielsen, Johannes Madsen, Isaac Oliseh er ude af opgøret mod Silkeborg.

Det er i øvrigt et opgør, som kun bliver vist på Viasat Ekstra Kanal samt ViaPlay, så der er derfor god grund til at tage turen til lokalopgøret i Silkeborg og støtte de midtjyske ulve. Der er kampstart i Silkeborg klokken 19.00.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox