29.05.2013, 21:53 | Af: Administrator

FCM-fans får Danmarks billigste sæsonkort

FC Midtjylland har valgt at præmiere loyalitet og lancerer til den nye sæson Danmarks billigste sæsonkort for klubbens fans.

Fra den nye sæson bliver det endnu billigere at gå til fodbold på MCH Arena. Som medlem af FC Midtjyllands officielle fanklub, Black Wolves, kan du nemlig få et sæsonkort til hele regionens hold for kun 595 kroner.
 

FC Midtjylland ønsker at tilgodese og belønne klubbens mest loyale fans. Derfor kan sæsonkortholdere, som gentegner deres sæsonkort, spare helt op til 400 kroner og samtidig sikre sig faste pladser på MCH Arena. Samtidig slipper børn med kun 300 kroner for et sæsonkort.

- Vi skal dyrke glæden og drømmen sammen med vores fans. Det er vigtigt, at vi hjemme på MCH Arena har den maksimale opbakning. Det giver de sidste procenter til spillerne, at de har et helt stadion i ryggen, siger ordførende direktør i FC Midtjylland Claus Steinlein.

- Vi skal have modet til at sætte priserne ned. Vi tror på, at det kommer til at gavne stemningen og dermed holdet og i sidste ende hele stadionoplevelsen, siger Claus Steinlein.
 

 

 

I en tid, hvor der er stor debat om netop billetpriserne i fodbold, går FC Midtjylland ind og belønner klubbens mest loyale tilskuere og tilbyder samtidig Danmarks billigste sæsonkort til fanklubbens medlemmer.

- Vi vil belønne loyalitet. Der sidder tilskuere, der har haft den samme plads siden 2004. Det skal belønnes. Vi har droppet bonuspoint og al unødvendig administration for i stedet at lave en skarp pris på sæsonkortene. Vi sætter den rene fodboldoplevelse i centrum, siger Claus Steinlein.

Samtidig bliver Unibet Tribunen omdannet til en stemningstribune, som man kender det fra udlandet.

- Stemningstribunen bliver for vores aktive fans. Det siger sig selv, at der kan forekomme begrænset udsyn på en stemningstribune på grund af flag. Det er ud fra den præmis, at man køber sit sæsonkort på Unibet Stemningstribunen. Fans er forskellige og vil have forskellige tilbud. Ønsker man mere komfort og siddeplads, så har vi Faxe Kondi Tribunen eller Falk Lauritsen Tribunen, siger Michael Munch, der er fan koordinator i FC Midtjylland.

Fra torsdag den 30. maj kan du gentegne dit sæsonkort
Alle sæsonkortholdere vil en af de kommende dage modtage et brev
med alle oplysninger og vejledning vedr. gentegning af sæsonkort.
Der er åben for gentegning til og med den 11. juni 2013, og
salget af ikke genkøbte pladser begynder mandag den 17. juni 2013.

 

Åbningstider FCM kontoret:
Har du ikke mulighed for at gentegne på internettet, kan du komme på
FCM kontoret i Ikast-Brande Arena fra 10-16, fredag dog kun til kl.12.
Mandag den 3. juni har vi åbent i Ikast-Brande Arena til kl.17
Mandag den 10 juni kan du gentegne på MCH Arena fra 9-17


NYE PRISER:
UNIBET STEMNINGSTRIBUNEN
Black Wolves Medlemmer kun 595,-
Voksen kun 995,-
Børn kun 300,-
(Priserne gælder både for gentegning og nyerhvervelse)

FAXE KONDI TRIBUNEN
Pris ved gentegning inden 11.juni:

Voksen 1.250,-
Pensionist 1.250,-
Børn 695,-
Pris efter 16. juni:
Voksen 1.650,-
Pensionist 1.400,-
Børn 800,-

FALK LAURITSEN TRIBUNEN
Pris ved gentegning inden 11.juni:

Voksen 1.250,-
Pensionist 995,-
Børn 300,-
Pris efter 16. juni:
Voksen 1.450,-
Pensionist 1.150,-
Børn 300,-

Med forbehold for trykfejl.

 

 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox