10.05.2013, 11:54 | Af: Administrator

Uheldige Rømer har skadet menisken

André Rømer har fået en revne i sin menisk, men slipper formentlig for en operation.

André Rømer har i de seneste kampe leveret stærke præstationer på højre back, men i kampen mod OB måtte det unge forsvars- og midtbanetalent lade sig udskifte med store smerter i det ene knæ allerede efter en halv time.

- Han har fået en revne i menisken, men vi forventer, at den heler af sig selv, så han undgår en operation. Men den kommende uge vil vise, om den prognose holder, siger Jacob Brøndum Jensen, der er fysioterapeut i FC Midtjylland.

Skaden betyder en pause på fire til seks uger, og det betyder, at Rømer går glip af sæsonens sidste tre kampe mod Randers FC, Silkeborg IF og AGF.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox