17.06.2013, 10:25 | Af: Administrator

Et 125 års jubilæum blev fejret med manér

Fredag blev FCMs sommerturne rundt i Ulveland påbegyndt hos Tim GIF– søndag var turen så fortsat henlagt til den vestlige del af ulveland, hvor FCMs ulve var inviteret til FCM samarbejdsklubben Holmsland GU for at være med til at markere klubbens 125 års jubilæum.

På trods af en strid vind var der fra start sat gang i festlighederne. Festpladsen slog dørene op kl. 12.00, hvor der var pølsebod, hoppeborg og en oppustelig fodboldbane at finde. Herforuden lagde HVAK gymnastikhold godt fra start med en flot opvisning foran de spændte børn og voksne.

Efterfølgende var det spillerne fra FC Midtjylland, der var trukket i træningstøjet, og nu stod for en fornøjelig time med værtsklubbens mange ungdomsspillere. Det blev til en time med mange smil og grin samt store oplevelser for såvel store som små. Træningslektionen blev efterfulgt af autografskrivning, hvor flere af børnene gik derfra med store øjne og et kæmpe smil.

Læs meget mere herom HER

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox