01.06.2013, 22:46 | Af: Administrator

Fagblad: Sporten skaffer kunder

Sport er blevet en vigtig del af erhvervslivets forretningsstrategi, når der skal skaffes kunder i butikken, handles og hentes sorte tal på bundlinjen, skriver djøfbladet.dk, der har fokus på FC Midtjylland.

Sportsponsorering er steget voldsomt de seneste år. Det har fået djøfbladet.dk til at kigge nærmere på proffessionelt idræt og FC Midtjylland.

Hvor sponsorer i professionel sport før i tiden var rene hjertesponsorer, er forholdet mellem sport og erhvervsliv i dag blevet business to business, hvor der netværkes og handles på livet løs.

Til djøfbladet.dk fortæller FC Midtjylland relation manager Jan Lindegaard, at fodbold har 743 og håndbolden 125 sponsorer i diverse erhvervsnetværk, der med faste møder og agendaer sætter ’samhandel’ på dagsordenen.

- Man kan sige, at den udvikling for alvor tog fart efter årtusindskiftet. Man mødes simpelthen cirka hver 14. dag og netværker og handler med hinanden og hinandens netværk. Det er relationer, der skaber nye muligheder for den enkelte. Eller med andre ord: Man åbner døre for hinanden, siger Jan Lindegaard til djøfbladet.dk

Læs hele artiklen i djøfbladet HER.

Læs mere om FC Midtjyllands netværksgrupper på klubbens Linkedin side HER.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox