07.06.2013, 08:16 | Af: Administrator

Korch og Banggaard på EM-kurs

Der venter de danske U19-talenter en finale mod Portugal efter en sikker sejr over Bulgarien.

Patrick Banggaard fik alle 90 minutter på banen, mens Oliver Korch sad på bænken, da det danske U19-landshold fulgte tirsdagens sejr over Tjekkiet op med en 5-0-sejr over Bulgarien.

Der skulle dog gå 35 minutter, inden den første danske scoring kom. Til gengæld skulle der kun gå yderligere syv minutter, inden måltavlen viste 2-0.

I det 61. og 64. minut blev det henholdsvis 3-0 og 4-0, inden der to minutter før tid blev lukket og slukket med scoringen til 5-0. Dermed er der lagt op til en ren finale om en billet til EM, når de danske talenter søndag møder værterne fra Portugal.

Se højdepunkter for 5-0-sejren over Bulgarien her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox