20.06.2013, 07:53 | Af: Administrator

SPORT-MASTER ny partner i FC Midtjylland

SPORT-MASTER sætter nye støvler på fodboldspillerne i FC Midtjylland.

To stærke partnere er gået sammen i et nyt samarbejde, idet landets største sportskæde, SPORT-MASTER, og en af landets største fodboldklubber, FC Midtjylland, har skrevet under på treårig aftale. Samarbejdet indebærer, at SPORT-MASTER bliver klubbens nye leverandør af LOTTO-støvler til FC Midtjyllands spillere. Samtidig bliver SPORT-MASTER tribunepartner og vil med salg af FC Midtjyllands spillerdragter og merchandise repræsentere klubben i udvalgte butikker.  

Et nyt samarbejde i sportsverdenen er etableret efter, at Danmarks største kæde af sportsbutikker, SPORT-MASTER, har indgået en treårig aftale med superligaklubben FC Midtjylland. Med aftalen får fodboldspillerne i FC Midtjylland – både i superligatruppen og i Akademiet – blandt andet nye støvler på fødderne.

Jyske ulve snører italienske støvler takket være SPORT-MASTER
”LOTTO satser over hele Europa på fodboldklubber med stort fokus på talentudvikling, og der må FC Midtjylland siges at være et perfekt match. Vi er stolte over at kunne sikre et samarbejde som dette og bakke op om en klub, der skaber mange talenter og på samme tid give spillerne en unik mulighed for at iføre sig et kvalitetsmærke som LOTTO med en lang og traditionsrig historie – og så er der forhåbentlig også mål i støvlerne,” siger Hans-Peter Rasmussen, adm. direktør for SPORT-MASTER.

Salg af FCM spillerdragter igennem lokale SPORT-MASTER butikker
Udover rollen som støvleleverandør og tribunepartner bliver SPORT-MASTER også forhandler af FC Midtjyllands spillerdragt fra Wunderelf samt FCM-merchandise i lokale SPORT-MASTER-butikker i det midtjyske.

”Vi er stolte over at kunne tilbyde FCM-spillertrøjerne som et frisk pust blandt de etablerede sportsbrands i vores butikker, og vi er glade for at kunne støtte op om klubben på den måde. Vi gør meget ud af at sikre en lokal forankring i de områder, hvor vi har butikker. Derfor er samarbejdet med en klub som FC Midtjylland af stor værdi for os, fordi de har et meget etableret brand i regionen og er et forbillede for mange,” siger Hans-Peter Rasmussen.

”Vi forventer at vores salg af merchandise og FC Midtjylland spillerdragter øges markant med det nye samarbejde med SPORT-MASTER”, udtaler Claus Steinlein

I FC Midtjylland glæder man sig over at kunne byde så stor en spiller velkommen i ulveflokken:

”Vi er rigtig glade for at kunne byde SPORT-MASTER velkommen i FC Midtjylland. Vi har indgået en aftale, som vi forventer os meget af. At Danmarks største kæde inden for sports- og fritidsprodukter har valgt FC Midtjylland viser, at vi er en interessant klub. Det er en stor partner, vi har indgået et samarbejde med, og det er et spændende set-up, vi har udformet sammen,” slutter Claus Steinlein, der er ordførende direktør i FC Midtjylland.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox