16.06.2013, 15:45 | Af: Administrator

U19 gik på sommerferie med sejr

Tre scoringer i de sidste fem minutter af opgøret mod AaB

Lad det være sagt med det samme: Hverken FCM eller eller AaB havde det store at spille for i sæsonens sidste kamp, og det satte sit præg på begivenhederne. Tempoet var adstadigt, og der manglede energi og intensitet.

De første 45. minutter bød på et enkelt mål, signeret af Mikkel Luimes Nielsen, der var blevet rykket fra midtbanen frem i angrebet, da Paul Onuachu måtte melde forfald efter at være vrikket om på foden.

Scoringen var Nielsens 10. sæsonmål og betød, at han blev FCMs topscorer, foran netop Paul (9) og Musefiu (7).

Det så længe ud som om det mål skulle blive kampens eneste, men fem minutter før tid lykkedes det gæsterne at få udlignet.

Glæden skulle dog vise sig at blive kortvarigt for kun to minutter efter bragte Mikkel Frankoch atter FCM foran, og i kampens sidste minut slog Joachim Andersen sejren fast med sit andet sæsonmål i U19 Ligaen.

De tre point betyder at FCM U19 kan bryste sig over at være ligaens bedste hjemmehold - 9 sejre og tre uafgjorte blev udbyttet af de 12 kampe ulvene spillede på EDC Arena.

- Det var ikke sæsonens bedste kamp for hverken os eller AaB, men vi skaber trods alt mest, så jeg synes sejren var fortjent nok. Og så er det naturligvis altid rart at det sidste minde fra sæsonen er en sejr, lyder det fra Kenneth Andersen, inden han begiver sig ind til Akademiets afslutningsfest.

FC Midtjylland U19 - AaB U19 3-1 (1-0)
23' 1-0 Mikkel Luimes Nielsen
85' 1-1 AaB
87' 2-1 Mikkel Frankoch
90' 3-1 Joachim Andersen

Startopstilling FCM: Michael Ravn - Mads Steffens, Tobias Jeremiassen, Malte Hansen, Mads Lind - Lasse Thomsen, Joachim Andersen, Mikkel Frankoch - Mads Aasgaard, Musefiu Ashiru, Mikkel Luimes Nielsen

Udskiftninger:
60' Mads Lind ud, Frederik Kjærulff ind
60' Mads Aasgaard ud, Mikkel Adamsen ind
75' Musefiu Ashiru ud, Anders Lund ind

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox