04.06.2013, 12:48 | Af: Administrator

Ulvenes opstartsprogram på plads

Ulvene spiller to sommerkampe og fire træningskampe, inden sæsonen skydes i gang den tredje weekend i juli.

FC Midtjyllands superligatrup kan se frem til en spændende opstart, når den møder ind efter ferien. Det gør holdet den 13. juni, og allerede dagen efter spiller ulvene den første af to sommerkampe mod klubber i FCM Klubsamarbejdet.

Sommerkampene bliver i år spillet i samarbejdsklubberne Tim GIF og Holmsland GU, og der plejer traditionelt at være stor interesse for kampene, hvor mange mennesker får en hyggelig dag.


Herefter begynder forberedelserne for alvor til den nye sæson, som skydes i gang i tredje weekend i juli mod AGF på udebane. Sæsonens første hjemmekamp bliver braget mod de danske mestre fra FC Købehavn. Den kamp spilles i den sidste weekend i juli.

Sommer- og træningskampe:

Tim GIF - FC Midtjylland (sommerkamp - d. 14. juni kl. 18.30)

Holmsland GU - FC Midtjylland (sommerkamp - d. 16. juni kl. 15.30)

FC Midtjylland - Fredericia  (d. 28 eller d. 29 kl. 13.00)

FC Midtjylland - Holstein Kiel (d. 3. juli)

Silkeborg - FC Midtjylland (d. 6. - spilles i Fårvang)

FC Midtjylland - AC Horsens (d. 13. juli kl. 14.00) 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox