23.07.2013, 11:02 | Af: Administrator

Kom (endnu) tættere på ulvene

Biergarten, live musik og autografskrivning er nye tiltag, som ser dagens lys, når FC Midtjylland spiller sæsonens første hjemmekampe på søndag mod FC København.

FC Midtjylland fik skudt den nye sæson perfekt i gang med en 2-0-sejr over AGF. Søndag byder ulvene så velkommen til årets første hjemmekamp, når de danske mestre fra FC København kommer på besøg i Herning.

Til premierekampen på MCH Arena præsenteres tilskuerne for en række nye initiativer både før og efter kampen. Allerede to timer før kick-off åbner den nye biergarten, der er opstillet til de næste tre hjemmekampe. Her vil der være borde og bænke, hvor der kan nydes en kold fad eller vand samt en velstegt Ulvepølse fra grillen. Det hele krydres med live musik.

FC MIDTJYLLAND - FC KØBENHAVN SØNDAG D. 28/7 KØB BILLETTER HER >>


KØB SÆSONKORT>>

- Vi vil gerne skabe en fest til alle vores hjemmekampe, og derfor har vi til de tre første hjemmekampe valgt at lave en biergarten foran MCH Arena. Vi ønsker at skabe de bedste rammer for publikummet, så de hver gang får en unik oplevelse, siger projekt og event manager i FC Midtjylland Sejer Aagaard, der håber, at det gode sommervejr, live musik og superligastart kan lokke folk til arrangementet to timer før kampstart.

Sammen dyrker vi drømmen
Når sidste slutfløjt lyder, er oplevelserne langt fra slut. Der bliver nemlig masser af muligheder for at komme helt tæt på spillerne. Fire spillere besøger umiddelbart efter kampen Fan Cafeen, hvor der vil være mulighed for at få autografer.

Man Of The Match besøger cirka en halv time efter slutfløjtet Black Wolves Loungen, hvor der er åbent for alle. Her bliver der mulighed for at stille spørgsmål til kampens FCM'er, som også vil blive interviewet.

- Det handler om at komme endnu tættere på. Vi har en fantastisk spillertrup, som gerne vil endnu tættere på fansene, og vi vil gerne give tilskuerne på stadion noget ekstra. Derfor håber vi også, at vores nye initiativer bliver godt modtaget, siger Sejer Aagaard.

Søndagens program

17.00 Biergarten, Fan Cafeen og Fan Zonen åbner
19.00 Kick-off
19.45 Autografskrivning i Lupus' Grotte
21.00 Spillere besøger Fan Cafeen
21.15 Man Of The Match besøger Black Wolves Loungen

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox