15.07.2013, 09:47 | Af: Administrator

Tag med Black Wolves til AGF-kampen

FC Midtjyllands fanklub arrangerer bustur til sæsonpremieren på udebane mod AGF.

FC Midtjylland har i år fået fornøjelsen af at skyde den nye superligasæson i gang. Det sker på fredag klokken 18.30, når ulvene skal en tur til Aarhus, hvor AGF er værter. Ulvene sluttede pudsigt nok sidste sæson med en 3-2-sejr over netop AGF i en forrygende kamp.

Som sædvanlig arrangerer Black Wolves en fantastisk billig bustur, hvor du får turen inklusiv billet for kun 100 kroner, såfremt du er medlem af Black Wolves. Er du ikke medlem, koster det blot yderligere 50 kroner. Og med godt vejr og en grøn bane er der lagt op til et nyt brag mellem de to mandskaber.

- Uanset navnene på ryggen vil der være brug for massiv opbakning - det er vores opgave! Så drop de øvrige sommerferieplaner og vend snuden mod Aarhus, skriver Black Wolves på deres hjemmeside.

Afgangstider:
Herning v/Banegården: 16.00
Hammerum v/SuperBrugsen: 16.05
Ikast v/Føtex: 16.10

Tilmelding foregår til Michael Pedersen på 2811 5348 eller micha_elpedersen@hotmail.com - oplys navn, antal og påstigningssted.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox