27.07.2013, 12:04 | Af: Administrator

Truppen mod FC København

Trænerteamet har til søndagens kamp mod FC København udtaget samme trup som til sæsonpremieren mod AGF. Anfører Kristian Bak Nielsen kan spille sin kamp nummer 250 for ulvene.

Søndag aften åbner FC Midtjylland den nye superligasæson på hjemmebane, når de danske mestre fra FC København er modstanderen. Ulvene fik med en 2-0-sejr over AGF en god start på sæsonen, mens københavnerne måtte se sig besejret 2-1 i premieren mod AaB.

- Vi glæder os til at tage imod FC København på hjemmebane. Det er Danmarks bedste hold, så vi ved, vi skal være skarpe i alle detaljer, hvis vi skal have et resultat med os. Vi skal følge op på vores fine start i Aarhus, hvor det var en god holdindsats, der gjorde, at vi fik et godt resultat, siger cheftræner Glen Riddersholm.


FC MIDTJYLLAND - FC KØBENHAVN SØNDAG D. 28/7 KØB BILLETTER HER >>

Ulvene har i de seneste tre hjemmekampe mod københavnerne hentet to sejre og spillet en enkelt uafgjort. Og FC Midtjylland har i sæsonens første hjemmekamp siden debuten i Superligaen hentet otte sejre, spillet fire uafgjorte og kun tabt en kamp.

- Presset er på FCK. De fik en dårlig start på turneringen, og de ved, de har det svært i Herning. Vi har tidligere vist på hjemmebane, at vi har muligheder mod FCK, og den mulighed skal vi forfølge. Vi møder op med stor selvtillid efter en lang periode med gode resultater.

LÆS OGSÅ: 
PreMatch: FC Midtjylland - FC København

- Vi håber på massiv opbakning og et godt resultat, når vi tager hul på den nye sæson på hjemmebane, så vi fortsat kan lade MCH Arena være en bastion, hvor vi har en god tryghed og altid får god opbakning, når der er mange tilskuere på lægterne, siger Riddersholm.

Anfører Kristian Bak Nielsen kan, hvis han kommer på banen mod de danske mestre, spille han sin kamp nummer 250 for ulvene siden debuten i en pokalkamp mod AaB i 2001.

FC Midtjylland må fortsat se bort for en række skadede spillere, men der dog positivt nyt for en række af spillerne. Eyjólfur Hédinsson forventes således at spille 45 minutter i mandagens reserveholdskamp mod AGF. Der er også fremgang at spore os Santiago Villafane, Rilwan Hassan, Mads Pedersen og André Rømer, mens det har længere udsigter for Tim Janssen.

Der er kick-off mod FC København søndag klokken 19.00.

Truppen mod FC København
1. Jonas Lössl
3. Kolja Afriyie
6. Jesper Lindorff Juelsgård
8. Petter Andersson
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
11. Danny Olsen
14. Jakob Haugaard
18. Erik Sviatchenko
19. Marco Larsen
23. Frank Kristensen
24. Sonni Nattestad
26. Patrick Banggaard
27. Pione Sisto
32. Kristian Bak Nielsen
34. Johannes Madsen
35. Frederik Møller
43. Izunna Uzochukwu
44. Sylvester Igboun

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox