25.07.2013, 09:26 | Af: Administrator

Vidste du, at FC Midtjylland og FC København...

FCM.dk har i samarbejde med danskfodbold.com været i arkiverne og fundet skæve vinkler på søndagens kamp mod FC København.

Vidste du, at...

- Det er 40. Superligakamp mellem FC Midtjylland og FC København, og statistikken siger 9 sejre til FC Midtjylland, 20 sejre til FC København og 10 uafgjorte. I Herning/Ikast er statistikken mere lige med 7 sejre til hver og 5 uafgjorte.

- FC Midtjylland er uden nederlag til FC København i de 3 seneste Superligaopgør i Herning (to sejre og én uafgjort).

- FC Midtjylland har siden debuten i Superligaen i sommeren 2000 kun tabt sæsonens første hjemmekamp i ét tilfælde; resten af sæsonåbningerne på hjemmebane er endt med 8 sejre og 4 uafgjorte.

- FC Midtjylland har scoret mindst et mål i de seneste 18 Superligakampe, hvilket ikke er præsteret bedre siden Superliga-klubrekorden på 22 kampe i træk med scoring fra marts-september 2008.

- FC Midtjylland vil med en sejr over FC København have 6 point efter sæsonens to første kampe, hvilket kun er sket i 2004/05 og 2010/11. Hvis nullet holdes igen, vil det være en tangering af 2010/11, hvor målscoren hed 4-0 efter to sejre på 2-0.

Kristian Bak Nielsen kan spille sin officielle kamp nummer 250 for FC Midtjylland, hvoraf de 209 har været i Superligaen. Han debuterede i en pokalkamp den 25. oktober 2001 mod AaB.

- Opgøret mod FC København er FC Midtjyllands officielle kamp nr. 550 siden debuten i august 1999. Statistikken siger 263 sejre, 125 uafgjorte og 161 nederlag.

- På den 28. juli for to år siden spillede FC Midtjylland 0-0 mod portugisiske SC Vitoria i kvalifikationen til UEFA League, og i 2002 debuterede Claus Madsen (151k/11m) og Kim Olsen (24k/5m) for FC Midtjylland i Superligakampen mod OB.

Leveret i samarbejde med danskfodbold.com.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox