08.08.2013, 08:02 | Af: Administrator

Cheftræneren: Vigtigt at holde truppen bred

Riddersholm byttede alle 11 efter en time mod Sunderland.

Onsdag aften spillede FC Midtjylland træningskamp mod nordengelske Sunderland, som vandt med 0-1 på MCH Arena.

Både Petter Andersson og Morten ”Duncan” Rasmussen blev sparet, mens der var plads til Marco Larsen og Frank Kristensen blandt de startende 11.

Efter en time foretog Glen Riddersholm dog en fuld udskiftning af truppen, hvor flere spillere uden så meget som ét eneste ligaminut i benene kom på banen.

- Vi er jo en klub, der skal udvikle unge spillere. Det er vigtigt, at vi – så lang tid som muligt – holder truppen så bred som muligt, og ikke mindst er det vigtigt at give dem de her stimuli, der er vigtige for, at de kan tage det næste step i deres karriere, siger Glen Riddersholm.

Kamp frem for træning
- Vi har kamp igen på søndag, så en time var rigtig fint. I stedet for at løbe rundt og træne med intervalspil i Ikast, så var det fedt at kunne spille herinde mod Sunderland foran små 5.000 mennesker.

Se cheftræneren på FCM TV:
http://www.youtube.com/watch?v=3lqMnGRMyCk&feature=youtu.be

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox