22.08.2013, 14:43 | Af: Administrator

FCM TV: Se Kochs fantastisk saksesparksmål

- Bolden ligger bagved mig, så det var den første tanke, der gik gennem hovedet på mig, siger Morten Koch om sin akrobatiske saksesparksscoring.

Det kan godt være, at Morten Nordstrand allerede har scoret årets mål i Superligaen, men i tirsdagens reserveholdskamp mellem FC Midtjylland og Randers FC gjorde Morten Koch Nielsen sig til storfavorit til titlen i Reserveligaen, hvis et sådan ellers kåres.

Med ti minutter tilbage af opgøret saksesparkede den 190 centimeter høje forsvarsspiller på akrobatisk vis ulvene foran 1-0 og blev matchvinder for reserverne.

- Jeg har saksespark som en af mine spidskompetencer, siger Morten Koch Nielsen med et smil på læben om målet.

- Bolden ligger bagved mig, så det var den første tanke, der gik gennem hovedet på mig, siger midterforsvareren, der vandret i luften kunne se sit saksespark tordne ind i netmaskerne.

- Jeg rammer den perfekt, og mens jeg svæver i luften, kan jeg se, den går ind. Det er helt hjernedødt, siger Morten Koch Nielsen om saksesparksscoringen.

Se målet på FCM TV her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox