30.08.2013, 09:01 | Af: Administrator

Spilforslag: Ulvene henter point i Esbjerg

SpilXperten.com tror på midtjyske point i søndagens kamp mod Esbjerg fB, som torsdag aften imponerede ved at spille sig i gruppespillet i Europa League.

Glen Ridderholms tropper måtte nøjes med ét point mod AaB senest, og det var første gang uden fuld gevinst i denne sæson. Spillet og chancerne talte dog til fordel for midtjyderne, og AaB kan ikke være utilfredse med det ene point.

Til kampen mod Esbjerg er FC Midtjylland for første gang i lang tid ikke favorit ifølge Unibet, og det åbner op for muligheden for at score et flot odds på ulvene. Esbjerg er nemlig i knap så god form, hvor de to seneste Superliga-kampe begge er tabt.

Samtidig kommer Niels Frederiksens tropper fra et ekstremt presset kampprogram på grund af kvalifikationen til Europa League. Formen peger klart i retning af FCM, som er det bedste hold bedømt ud fra sæsonstarten, og der er et flot odds at hente på, at Midtjylland ikke taber.


Seneste Superliga-sejr til Esbjerg over Midtjylland er helt tilbage i 2010, hvor holdet dengang vandt 2-1. I mellemtiden har de to hold mødt hinanden seks gange i Superliga-regi, og det er endt med fire sejre til ulvene og to gange uafgjort. Det indbyrdes overtag er altså placeret hos Midtjylland.

Esbjerg er faldet lidt i niveau efter salget af angriber Martin Braithwaite, men det er faktisk ikke i den ende af banen, det har knebet. Det er i stedet i defensiven, hvor holdet har lukket alt for mange mål ind. I de seneste kampe mod både Viborg og Randers har man holdt åbent hus i defensiven, og det har uden tvivl kostet vestjyderne dyrt. Det kan dermed også blive en lang eftermiddag for Esbjerg-defensiven, som nu skal prøve kræfter med en af Superligaens bedste offensiver – anført af en Morten 'Duncan' Rasmussen i absolut topform.

Sylvester Igboun sidder godt nok ude med karantæne for FC Midtjylland, men det retfærdiggør stadigvæk ikke odds 1,45 på, at Midtjylland ikke taber. Esbjerg vakler defensivt, og det bør midtjyderne kunne udnytte uden problemer.

SpilXperten.com anbefaler: X2 til odds 1,45 hos Unibet – SPIL HER >>

På udkig efter flere spilforslag?
Alle de store fodboldligaer er endelig i gang, ligesom sæsonen for håndbold og ishockey også endelig er. Samtidig spilles årets sidste Grand Slam i USA, hvor Wozzy & co. spiller om trofæet ved US Open. Alt dette har vi naturligvis spilforslag og odds tips til, som du finder her: Odds tips på SpilXperten.com

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox