28.08.2013, 14:18 | Af: Administrator

Truppen mod Vendsyssel FF

FC Midtjylland træder torsdag aften ind i DBU Pokalen, når ulvene møder Vendsyssel FF fra 1. division.

Mandag aften var ulvene en tur i Nordjylland, og torsdag drager holdet så på endnu en tur til den nordlige del af landet. Det sker, når FC Midtjylland træder ind i DBU Pokalen, hvor modstanderen er 1. divisionsmandskabet Vendsyssel FF.

Hos Vendsyssel (tidligere Hjørring) optræder den tidligere akademispiller Alexander Ludwig i forsvaret, mens nordjyderne også har spillere med superligaerfaring i truppen ved blandt andre den tidligere Brøndby- og AaB-målmand Karim Zaza og den tidligere AGF'er Jesper Blicher, der med fem mål er delt topscorer i 1. division - en position han deler med FC Midtjyllands Mads Hvilsom, er udlånt til Hobro.

- Vi synes selv, vi har fået den næst sværeste lodtrækning af dem, vi kunne møde. Vendsyssel er et stærkt hjemmehold, som vi har forsøgt at indsamle informationer om, og vi har forberedt os grundigt til kampen Det er et hold med god erfaring og dygtige spillere, som er gode på omstillinger, og så har de en dygtig træner, som er taktisk klog, siger cheftræner Glen Riddersholm.

LÆS OGSÅ: 
Vidste du, at FC Midtjylland og Vendsyssel FF

FC Midtjylland har med fire finalepladser i DBU Pokalen stolte traditioner, og holdet jagter igen i år succes i pokalturneringen.

- Som altid prioriterer vi pokalturneringen højt. Vi vil rigtig gerne gå langt, og derfor har vi også udtaget en stærkt trup, siger Riddersholm, som forventer at se et FC Midtjylland præsentere de velkendte midtjyske dyder.

- Vi er forberedt på, at det bliver en hård dyst. Vi er favoritter, og den tager vi på vores skuldre. Vi skal ud og spille på de velkendte FC Midtjylland-dyder. Vi skal have en god organisation, og så skal vi være dynamiske i vores fremadrettede spil, hvor vi skal udnytte vores gode fart og individuelle kompetencer.

I den midtjyske trup er der comeback til argentinske Santiago Villafane og Morten Koch Nielsen, mens der er to mulige debutanter. Det drejer sig om de to U19-spillere Asgør Sørensen og Jonas Gemmer.

Der er kick-off på Hjørring Stadion torsdag klokken 19.00.

Truppen mod Vendsyssel FF
2. Santiago Villafane
3. Kolja Afriyie
11. Danny Olsen
14. Jakob Haugaard
15. Jesper Lauridsen
16. Oliver Korch
19. Marco Larsen
20. Asger Sørensen
23. Frank Kristensen
28. André Rømer
29. Jonas Gemmer
31. Morten Koch Nielsen
32. Kristian Bak Nielsen
33. Paul Onuachu
35. Frederik Møller
40. Musefiu Ashiru
43. Izunna Uzochukwu
44. Sylvester Igboun

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox