17.08.2013, 17:13 | Af: Administrator

U17: Stærkt comeback i premieresejr mod lokalrivaler

FC Midtjylland U17 kom godt fra start, da de i går eftermiddags, ude mod lokalrivalerne fra Silkeborg IF, viste gode takter og stædigt kæmpede sig til tre point.

Det var ulvene der lagde bedst ud lørdag eftermiddag på Søholt Idrætsanlæg i Silkeborg. Allerede fra kampens start spillede de sig frem til et par store chancer, men den sidste skarphed manglede. Stik mod spil og chancer var det derfor hjemmeholdet der efter tyve minutter bragte sig i front.

- Vi starter rigtig fint, og har en 2-3 kæmpe chancer. Alligevel får vi ikke afvist Silkeborgs høje, lange bolde. Selvom det ikke skabte mange chancer for dem, gav det dem den ene chance de åbenbart kun skulle bruge for at bringe sig i front, forklarer cheftræner Svend Graversen.

De sortblusede fortsatte dog ufortrødent med at hæve niveauet op mod pausen. Dominansen satte sit spor på skudstatistikken, der til pausefløjtet lød på 15-4 i gæsternes favør. Og det mønster gentog sig efter pausen.

- Vores spil bliver en anelse utålmodigt i starten af anden halvleg, idet vi sidder tungt på spillet, uden at skabe de helt store chancer. Det giver Silkeborg lidt omstillingsmuligheder, og  der har de reelt muligheden for at lukke kampen, men Jakob Frilund i målet afværger flot, lyder det fra Svend Graversen.

FC Midtjylland vedholdte presset, og mod kampens slutning gav det forløsende afkast. Først ved et udlignende hovedstødsmål af Rasmus Nissen og kort før tid sejrsmålet af Erik Braun, der med et kraftigt langskud passerede værternes keeper.

- Drengene lader sig ikke ryste i dag. De fortsætter den høje aggressivitet og investerer alt de har. Samlet en lidt nervøs første kamp, men vi er rigtig tilfredse med mange ting i dag. Vi lykkes særligt rigtig godt med presspillet i vores offensive defensiv, slutter en tilfreds Svend Graversen.

FC Midtjylland U17 spiller næste gang lørdag den 24. august klokken 15.00, hvor de gæster Vejle Boldklub i VB Parken.

SIF U17 1 – 2 FCM U17 (1 – 0)

20’ 1 – 0 SIF

65’ 1 – 1 FCM Rasmus Nissen

78’ 1 – 2 FCM Erik Braun

Startopstilling:

Jakob Frilund [IFS] – Rasmus Nissen, Kristian Dirks Riis, Alexander Munksgaard, Anders HagelskjærGloire Rutikanga, Alexander Nicolajsen, Mikkel DuelundErik Braun, Martin HøgstadSimon Sterring

Udskiftninger:

50’ Rasmus Nicolaisen ind for Martin Høgstad

50’ Mikael Anderson ind for Alexander Nicolajsen

70’ Nikolaj Kirk ind for Rasmus Nissen

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox