24.08.2013, 15:42 | Af: Administrator

U19 sejrede i VB

FC Midtjylland U19 satte lørdag eftermiddag dagsordnen ude mod VB, og kørte en sikker 3-0 sejr i hus.

Vejle Boldklub U19 kom på en svær opgave, da de sortblusede midtjyder lørdag over middag gæstede VB Parken. Det var en særdeles veloplagt og godt forberedt ulveflok der løb på banen, og hjemmeholdet blev stort set holdt fra chancer kampen i gennem.

- Kampen styrer vi fuldstændig. Vi sidder på alt fra start til slut. Jeg kan godt forstå, VB måske føler sig snydt for et straffe i første halvleg, men det er egentlig det tætteste de kommer på mål i dag. Udover vores tre mål har vi derimod yderligere et skud på overliggeren og 3-4 andre gode muligheder, udtaler cheftræner Kenneth Andersen.

Allerede efter ti minutters spil bragte gæsterne sig i front, på et pragtmål af midtstopper Asger Sørensen. Vejle fik kun clearet en standardsituation halvt, og fra kanten af feltet klaskede Asger Sørensen med en flot halvflugter læderet i rusen bag den chanceløse keeper.

Ti minutter før pausen fordoblede nytilkomne Rasak Adebayo Odeyemi føringen, da han på en friløber i den ene side elegant lobbede bolden i mål.

Efter pausen intensiverede FC Midtjylland det høje presspil, og på en tempofyldt omstilling kunne Anders Lund derfor slå sidste søm i kisten med sin scoring til slutresultatet 3-0. Et resultat der glæder Kenneth Andersen meget.

- Det er en fremragende indsats i dag. VB møder op med maksimum point, og har lige slået AaB, som vi tabte til i sidste uge. Umiddelbart en meget svær opgave, men hele holdet løfter sig i dag, og det er en fornøjelse at se, hvordan vi sætter os fuldstændig på opgøret. Kasper Riisgaard fra IFS leverer et flot indhop i dag.

FC Midtjylland U19 spiller næste gang lørdag den 31. august klokken 15.00, hvor de hjemme på EDC-Arena tager i mod AGF.

VB U19 0 – 3 FCM U19 (0 - 2)

11’ 0 – 1 FCM Asger Sørensen

34’ 0 – 2 FCM Rasak Adebayo Odeyemi

56’ 0 – 3 FCM Anders Lund

Startopstilling:

Michael RavnRasmus Lauritsen, Asger Sørensen, Malte Hansen, Jeppe SolgaardJonas Gemmer, Mikkel Frankoch, Simon SterringOlajide Samuel Owolabi, Anders LundRasak Adebayo Odeyemi

Udskiftninger:

65’ Mikkel Adamsen ind for Anders Lund

60’ Kasper Riisgaard [IFS] ind for Jeppe Solgaard

76’ Sigurd Schøndorf ind for Mikkel Frankoch

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox