09.09.2013, 10:11 | Af: Administrator

FC Midtjylland dyrker integrationen

Herning Folkeblad sætter fokus på FC Midtjyllands omfattende integrationsarbejde i en ny artikelserie.

FC Midtjylland har længe haft et samarbejde med den nigerianske klub FC Ebedei. Konkret har samarbejdet betydet, at FC Midtjylland har kunne tilføje nigerianske talenter på akademiet.

Første nigerianske spiller var Oluwafemi Ajilore, der startede på akademiet i 2002 og fik debut på førsteholdet i 2004.

Femi, som den defensive midtbanemand populært kaldes, blev en stor succes i FC Midtjylland og i 2008 blev han solgt til den hollandske klub FC Groningen. Et nyt kapital i historien om Femi og FC Midtjylland er muligvis ved at blive skrevet nu, da Femi aktuelt kommer på prøvetræning i klubben (læs om Femis prøvetræning).

Siden 2002 har en lang række nigerianske spillere fra FC Ebedei som Adigun Salami, Baba Collins, Sekou Oliseh, Izunna Ozochukwu, Rilwan Hassan, Sylvester Igboun, Isaac Oliseh, Paul Onuachu, Musefiu Ashiru og senest Isaac Oliseh fået debut på Superligaholdet via FC Midtjyllands akademi.

Samarbejdet med FC Ebedei har også givet integrationsmæssige udfordringer, når FC Midtjylland har skulle integrere nigerianske spillere med en markant anderledes kulturel baggrund:

- Der er ingen tvivl om, at vi er blevet bedre til at håndtere mange af de kulturelle udfordringer, som Karsten præsenterer. Men det er et område, som vi hele tiden har fokus på. Vi kan jo se, hvor afgørende det er for spillernes udvikling, at de bliver velintegreret uden for banen, siger akademichef Flemming Broe til aoh.dk.

Herning Folkeblad sætter fokus på FC Midtjyllands omfattende integrationsarbejde i en artikelserie, som du kanfå adgang til via aoh.dk.

Du kan også se den rørende video om Isaac Oliseh og Rilwan Hassan

The Locals
FC Midtjylland arbejder fokuseret med Social Ansvarlighed med udgangspunkt i hele den Midt- og Vestjyske region. Klubben er derfor engageret som facilitator i The Locals, som du kan følge på Facebook eller thelocals.nu.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox